Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300
BERGENS BY.
denne sidste var bleven en sterk fæstning, hvis kanoner kunde
bringe ødelæggelse over deres handelsstuer.
Under omveltningerne forud for og under reformationen blev
tyskerne uforstyrrede i Bergen, hvor de fremdeles var mægtige.
Den lovløse tilstand med sjørøvere maatte paa denne tid volde
dem uleilighed; men de store tyske skibe kunde i udrustning
maale sig med den tids orlogsskibe og kunde i regelen optage
kampen mod de sjørøvere, som stadig gjorde Nordsjøen usikker,
og som tildels stod i den fordrevne Kristian II’s tjeneste. Selv
da Lübeck kom i strid med Kristian III, synes bergenshandelen
at have gaaet sin gang. I 1532 havde kjøbmændene paa
Kontoret faaet en bekræftelse paa nogle af sine ældre rettigheder;
det blev forbudt alle andre udlændinger at handle paa andre havne
nordenfjelds end de, hvor de fra gammel tid havde havt tilladelse,
d. v. s. Bergen og Trondhjem. Denne bestemmelse var nærmest
rettet mod hollænderne, som havde begyndt at handle nordenfor
Bergen.
Trods de mange begunstigelser var tyskerne den hele tid
uvillige til at hjælpe Bergens norske indbyggere, hvis der blev
gjort angreb paa byen. Vaaren 1530 anmodede Eske Bilde, biskop
Olav og Bergens raad dem om at skaffe et skib, som Eske Bilde
skulde lade udruste, og hvis mandskab han vilde lønne; men de
vilde ikke give noget svar. Dette skib skulde vistnok anvendes
mod de sjørøvere, som da var under vestkysten og maaske
nærmest ventede at finde bytte mellem de tyske bergenfarere. I
1532 negtede de tyske haandværkere ligefrem at stille de
bevæbnede mænd til kongens tjenste, som de altid havde skullet
stille, ligesom de overhovedet negtede at lyde byens lov og ret.
De paalæg, som de fik af rigsraadet om at udrede leding og opfylde
sine andre forpligtelser, hjalp ikke. Kontorets kjøbmænd vidste
godt at benytte sig af den vanskelige tilstand. De var særlig
begunstigede ved den almindelige opløsningstilstand, og der var
ikke nogen myndighed, der formaaede at tøile dem.
I 1535 trodsede Kontorets folk atter aabent landets lov og
ret. Nogle tyskere havde overfaldt en af byens borgere ved navn
Villum Skrædder i hans eget hus, og to tyske spillemænd (Peder
Piber og Paul Trommeslager) havde mishandlet et norsk
fruentimmer. Der klagedes af de forurettede, og oldermanden med
de atten underrettedes om, at sagen skulde fore; men disse
negtede at staa til rette efter Norges lov. Da retten, som bestod af
lagmanden, fem raadmænd og ti lagrettesmænd holdtes, blev
dørene brudt op med vold, og to til halvtredje hundrede tyskere
stormede ind «med bulder, hovmodige onde ord og banden, og
med overvældig magt og vold»; de truede domstolens medlemmer
til ikke at afsige anden dom, end det behagede dem. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
