Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
303
mægtige for begge parter 1545 fremlagde alle beviser, viste det
sig, at Bergens borgere til alle tider havde været berettigede til
at drive handel paa Nordland, medens Kontorets privilegier egentlig
skulde medføre, at dets medlemmer i Bergen skulde tage sine
varer af nordfarerne og kun i tilfælde af, at de havde faaet en
særskilt kongelig tilladelse, fare til disse. Trods dette blev
af-gjørelsen ikke saa gunstig for bergenserne, som man skulde ventet;
de flk kun tilladelse til at handle paa Nordland med ti skibe,
uden ret til at drive nogen handel «sønder paa», medens
Kontoret flk ret til at besøge de nordlandske fiskerier med saa mange
skibe, som de vilde. Som sædvanlig var heller ikke nu alle
hanstestæderne fornøiede med disse fordelagtige bestemmelser, og
der blev gjort forsøg fra Kölns borgere paa at paavirke Karl V
til at tale deres sag hos Kristian III; men det flk ingen følger,
da keiseren blev underrettet om sammenhængen.
Senere førtes forhandlinger om hansestædernes rettigheder i
1552, da stæderne havde forlangt sine privilegier bekræftede.
Kong Kristian III havde ladet tilkalde Bergens lagmænd og nogle
af byens borgere. Det blev da tilladt borgerne at drive sin handel
paa Nordland, dog uden at tage fremmede med i sit kompani.
Tyskerne klagede atter i haab om en forandring. Men Bergens
norske borgere flk i 1554 atter bekræftet sin ret til at drive
handel saavel sydover som nordover med saa mange skibe som
de lystede. Paa herredagen i Kjøbenhavn i 1555 var dette
spørgsmaal atter fremme, uden at de vendiske stæder satte sine ønsker
igjennem.
Regjeringens holdning viste, at bergenserne kunde gjøre
regning paa understøttelse. Kongen paalagde dem, «dersom de paa
Bryggen vil foretage nogen anden ny sædvane, som er Bergens
borgere imod», da straks at lade ham det vide.
Det af Kontoret uafhængige borgerskab paa Strandsiden var
efterhaanden begyndt at komme op. Dette borgerskabs
medlemmer var betragtede som norske undersaatter og erkjendte
landets lov og ret. Det kaldes norsk, skjønt det kun for en mindre
del bestod af indfødte nordmænd; det var sammensat af
forskjellige nationaliteter. Der var dansker, hollændere, skotter,
englændere og selv tyskere, der ikke hørte til Kontoret. I første
slægtled bevarede disse sin oprindelige nationalitet, men allerede
i andet gik de op i den norske. De nye elementer, som fra nu
af tilførtes det norske borgersamfund, har sandsynligvis bidraget
til at skabe en foretagsom handelsstand.
I 1548 var Erik Rosenkranäs i Bergen som privatmand; han
oplyste i en klage, at Bryggens kjøbmænd uden videre havde forholdt
ham to grunde med deres indtægter, som havde været hans
forfædres eiendom, og som han selv havde besiddet i lang tid. Da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
