Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
BERGENS BY.
borgere i Bergen bosatte tyskere. Selv naar disse forskrev varer
fra hansestæderne, tog de dem ikke hos bergenfarerne, men hos
handlende i disse stæder, der stod udenfor hint kollegium. De
tre stæder, Lübeck, Hamburg og Bremen, bestemte, at kun deres
bergenfarer-kollegier skulde befatte sig med handel paa Bergen.
Men saadanne indskrænkninger blev ikke længere respekterede.
Efter trediveaarskrigen varede det længe, før de tyske
sjø-stæders handel kom op.
Da i 1663 de tre stæder i Kjøbenhavn hos Fredrik III
anholdt om fornyelse af de ældre privilegier, negtede den danske
regjering at anerkjende noget hanseatisk forbund; de flk
privilegierne kun tilstaaet enkeltvis, ikke underet, og de samme
rettigheder udstraktes i 1664 til Stralsund og Rostock, som ikke
var medlemmer af forbundet i dettes nye skikkelse. Bremen flk
i 1663 sine privilegier bekræftede, men med betydelige
indskrænkninger. Borgerskabet klagede over, at Kontoret forsøgte
at udvide sig udover sine privilegier.
21de mai 1668 udstedtes en kongelig resolution, hvorefter
magistraten skulde vaage over, at de kontorske privilegier
overholdtes uden at udvides.
Bergens borgere fik 1680 sine privilegier udvidede, saaledes
at handelen i Bergens stift skulde være forbeholdt dem.
Bergens borgere skulde have forkjøbsret i 14 dage fremfor
Kontoret til varer, som kom med fremmede skibe, og 6 dages
forkjøbsret hos saadanne, som kom med indenlandske eller danske
skibe.
Danmarks forbund med Holland efter slaget paa Bergens
vaag 1665 blev til skade for hanseaterne, der nu var hollænderne
underlegne. Mangel paa enighed mellem stæderne virkede
skadelig for Kontoret, og i Hamburg kom hertil og rivninger mellem
byens øvrighed og dens borgerskab. Det forsøgtes i 1668 og
1669 at blæse nyt liv i det døde Hanseforbund ved at bringe
flere stæder til at slutte sig til, men det førte ikke til noget
resultat.
Da Kristian V blev konge i 1670, bragte hamburgerne ham
sin lykønskning og ansøgte paa sædvanlig maade om bekræftelse
af privilegierne. De flk det svar, at han ikke betragtede dem
som fremmede, men som undersaatter, da han var hertug af
Holsten. Saasnart de havde hyldet ham som saadan, skulde de
blive enig om handelsprivilegierne. Under saadanne
omstændigheder kunde de hverken faa eller modtage nogen formelig
bekræftelse, men der blev dog 1671 meddelt Gyldenløve, at
hamburgerne indtil videre kunde handle paa de gamle
betingelser.
I 1673 flk Bremen og Lübeck sine privilegier bekræftede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
