Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
317
nordlandsk sild, videre tran, saltet torsk, tørfisk, sporer og
deslige, og derfra udførtes rug, byg, malt, hamp og hør. Til Lübeck
udførtes nordlandsk sild, salt torsk, tørfisk, laks og skind.
I 1735 havde byen kun 3 skibe til fart paa Spanien og
Portugal. Der udførtes til disse lande bord, lidt tjære, lidt
tørfisk og laks, der indførtes derfra spansk salt. Til Fraökrige gik
bord, tjære, beg og saltet torskerogn,. og derfra indførtes salt,
vin og brændevin. Til England gik fisk, tjære og undertiden
nødder, men skibene gik ballastede hjem. Til Holland og Flandern
udførtes fisk, tran, talg, laks og nødder, skindvarer og enebær,
men tilbage førtes kun noget mursten og tagsten samt den
spundne tobak, som bønderne i stiftet og Nordland brugte,
desuden nogle faa specerivarer og rhinskvine. Til Bremen og
Hamburg gik fisk, tran, laks og skindvarer, og fra Bremen kom hvide
og grove lærreder og filt, etc. Fra Altona kom kornbrændevin,
som brugtes i stiftet og i Nordland. Til Skotland udførtes bord
og anden smaa tømmerlast, samt noget tjære og beg, men som fra
England maatte skibene gaa tilbage i ballast. Til Arkangel gik
undertiden lidt sild samt ræve- og oterskind, vin og brændevin;
derfra kom hamp, lin, beg, tjære, talg, lærred og russelærshnder.
Til Danmark udførtes alle slags saltede fiskevarer, saa og lidt
tørret fisk, og derfra kom kornvarer, hvoraf dog det meste
indførtes i skibe fra Jylland og Flensborg. Til Sverige gik saltet
torsk og sei samt saltet sild, endel tørfisk og tørre sporer, men
der var ingen returladning paa grund af den store told paa varer
udførte af fremmede skibe. Naar skibene havde losset i Sverige,
seilede til Danzig, Königsberg eller en anden by i Pommern,
hvor de indtog kornvarer samt hør og hamp.
I 1735 angives der at være i Bergen 223 kjøbmænd, 71
kræmmere, som holdt krambod, 4 vinhandlere, der solgte i smaat
og stort, 17 vin- og øltappere, som solgte vin, øl og akevit i
smaat, 26 øltappere, som kun solgte øl og brændevin, 76
skippere, som tildels drev anden forretning og aaben krambod,
34 styrmænd, som og tildels drev anden forretning, 41
bryggere og 104 høkere. Der var 48 skibstømmermænd, 100
hus-tømmermænd eller bordarbeidsmænd og 250 matroser. Der var
ikke faa haandværkere. Resten af befolkningen bestod af fiskere,
fløttmænd, kjørere, dragere, daglønnere og andre arbeidsfolk o. s. v.
De, som ansaaes nogenlunde bemidlede, havde ikke større
formue end 2, 4, 6 å 8 000 rdlr., hvori er medregnet deres huse
og eiendom; antallet af disse nogenlunde bemidlede var neppe
over 60 personer. Kun 3 til 4 personer antoges at eie 20 000 rdlr.
1 rdlr. havde dengang en værdi af kr. 3.25, saa 20 000 rdlr.
bliver 65 000 kr.
Efter erklæring fra magistraten af 25de januar 1736 var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
