Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
BERGENS BY.
fordele og var paa sit høieste i 1806, da toldintraderne og
kon-sumptionsintraderne steg til 272 000 rdlr.
Handelsmoralen havde ikke ord for at staa høit i Bergen i
det 18de aarhundrede. Foruden forskjellig andet fusk dreves
megen smugling, tildels rent ublut. Smuglingen skede ikke
sjelden ved bestikkelse af toldbetjentene.
I 1790-aarene tjentes der godt i Bergen. Fiskerierne slog
i det hele til, og udførselen var meget betydelig. Til
Middelhavet gik i 1795 65 skibe med fiskevarer, i 1796 steg det
endog til 83 skibe. Mange reformer i handelslovgivningen bidrog
sterkt til det gode handelsresultat: Handelen paa Finmarken
blev frigivet, det danske kornmonopol ophævet,
kreditoplags-systemet udvidet, toldlovgivningen blev meget liberalere. Den
bergenske handelsflaade voksede derfor hurtig, og trafikkredsen
udvidedes. Under koalitionskrigene, som Norge stod udenfor, kom ret
som det var engelske, hollandske og franske kapere ind med opbragte
fartøier, som blev solgt i Bergen med sine ladninger til yderst låve
priser; fartøier, som havde gaaet ind til Bergen af frygt for
kapere, og som ikke turde gaa ud igjen, blev ogsaa ofte solgt
her til spotpris. De bergenske kjøbmænd kjøbte og tjente penge.
Henrik Steffens har i sin roman «Die vier Norweger» skildret
livet paa Vaagen i 1790-aarene. «Norske skippere havde med
fordel afsat sine varer i Frankrige og Middelhavet og vendte
tilbage med rig ladning. Sorte, høitbyggede engelske brigger laa
ved siden af låve, gult og grønt farvede hollandske koffer, skibe
af alle størrelser, fra de største fregatter til slupper, dannede en
broget vrimmel. Midt iblandt disse trængte der sig ofte
sælsomme fartøier frem. De var ikke ulig tyske flodbaade, men
de havde en overordentlig størrelse. Kjølen forlængede sig i
forstavnen af skibet og steg iveiret for at erstatte baugspryd; i midten
stod der en stor mast, som var maadelig forsynet med et af
lapper sammenkludet seil. En uhyre bunke opstablet stokfisk
indtog størstedelen af skibet, naaede til midten af masten, og
paa den øvrige flade saa man ti til tolv norske bønder, i
sædvanlig bondedragt, løbe om og beskjæftige sig med, stykke for
stykke at nedtage det slette seil. Paa nogle skibe var alt stille,
enkelte matroser gik langsomt og sindig paa dækket, andre lænede
sig magelig op til kahytten og skuede i træg rolighed hen mod
staden og havnen. Atter andre ankom netop og søgte ved raab
at skaffe sig plads i trængselen. Her blev et anker med
anstrengelse kastet, hist et af mange matroser hævet iveiret. De
søgte at lette sig det svære arbeide ved halvt skrigende, halvt
syngende toner. Paa kranerne, som var anbragt foran rækken
af de gavlformede huse, var alt i idelig bevægelse; store byrder
blev heiset op. En mængde baade landet ved toldboden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
