Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
BERGENS BY.
Bønderne handlede mest i gaardene paa Strandsiden. De
solgte sine varer til bondehandleren eller gjennem ham, og han
forsynede dem med korn, salt og andet. Hver egn af byens
opland havde gjerne sin bondehandler i byen. Bondehandlerens
kunder havde ofte gjæld og forpligtelse til at sælge sine varer til
kjøbmanden og til at kjøbe hos ham, nogenlunde i lighed med
nord-lændingernes forpligtelse med nordlandshandlerne paa Tyskebryggen.
Nordlændingerne boede under stevnen i sine jægter, medens
bønderne havde frit logi hos sine kjøbmænd i de saakaldte
bondestuer. De var indredede med brede køier og stod altid aabne.
Stuerne var ofte overfyldte; der var megen uorden og urenslighed.
Fra midten af 19de aarhundrede spores mere initiativ og
udvikling. I 1845—55 tog handelen opsving. Finmarksfisket
blev drevet om sommeren, og fisken solgtes til russerne; men i
1852 sendte to bergenske kjøbmænd hver et lidet fartøi til
Finmarken for at forsøge at salte og tørre flnmarkstorsk til klipfisk.
Hidtil troede man ikke, at det gik an at bringe raasaltet fisk fra
Finmarken til bekvemme tørrepladse i Salten fogderi, dels paa
grund af veiens længde, dels fordi den tidlige aarstid, udgangen
af mai og begyndelsen af juni, antoges at lægge hindringer i veien
for tilveiebringelsen af gode kjøbmandsvarer. Begge forsøg lykkedes,
og fra den tid tiltog de fiskekjøbende fartøier; fra Bergen alene
udrustedes henved 50 fartøier i 1855. Siden reiste fiskerne fra
fiskeværene i Lofoten i slutningen af marts og begyndelsen af
april til Finmarken for at deltage i torskefiskerierne her.
I Bergen havde man under Krimkrigen tjent godt paa
skibsfarten. Man antog i Bergen, at vestmagterne vilde blokere de
russiske havne og kjøbte derfor meget russisk korn og hamp,
men saa kom der i 1856 vaabenstilstand og fred; priserne faldt,
og der fulgte store tab, samtidig med at spekulationen i vaarsild
havde slaaet feil.
Af banker var der, som før berørt, endnu saa sent som i
begyndelsen af 1850-aarene, ikke andre i byen end Bergens
sparebank og filialen af Norges bank. Det var saa vanskeligt at faa
kredit, at næsten alle de større kjøbmænd søgte sin
bankforbindelse i Hamburg.
Ved den store verdenskrise i 1857 og ved dens
eftervirkninger led Bergen betydelige tab.
Handelskrisen i 1857 udgik fra Nordamerika; det var
jernbanesvindel, som voldte ulykken Der var bygget jernbaner, som
ikke lønnede sig, og alligevel var der udbetalt dividende, som
ikke var tjent. Mange aktier i disse jernbaner var pantsat i
amerikanske banker. Den 25de august 1857 standsede en stor
diskontobank, og der udbrød panik. Diskontoen steg til 18 ä
24 pct. Den 13de og 14de oktober 1857 standsede alle banker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
