Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
331
De norske kongers handelspolitik bandt nordlændingerne fast
til Bergen.
Fra Magnus Lagabøters tid (1263—80) blev det norsk
handelspolitik at samle al handel i byerne; hver by skulde faa sit
bestemte opland, og Bergen skulde gjøres til rigets fornemste
handelsstad.
Samtidig med at man søgte at samle udlændingernes handel
i Bergen, flk Bergens kjøbmænd udvidede privilegier.
I retterbod fra Olav Haakonssøns tid (1384) om handelen i
det nordlige Norge heder det: Vore bymænd i Bergen skal seile
til Vaagan og der gjøre sit kjøbstevne. Denne retterbod er en
gjentagelse af Magnus Erikssøns og Haakon VI Magnussøns
forordninger. Men den er vistnok endnu ældre og stammer i sine
grundtræk fra Haakon V.
Nordland og Finmarken blev paa denne maade Bergens
opland, og did seilede nordlændingerne med sin fisk, ligesom
kjøbmænd fra Bergen drog til stevnet i Vaagan, og de blev snart
eneraadende over Nordlands handel.
Skjønt erkebiskopen og flere præster i Nidaros havde rige
fiskevær i Lofoten, og skjønt Nidaros’ borgere deltog i Lofotfisket,
saa blev det regel, at de reiste til Bergen med sin skrei.
Forbudet mod udlændingernes handel nord for Bergen blev
strengt overholdt.
Maalet var at holde de fremmede borte fra Norges fiskerier,
saa at de kunde udnyttes af landets egne børn, videre at gjøre
Bergen til en stor handelsstad.
Fra 1445 havde ogsaa Trondhjems borgere ret til at handle
i Nordlandene, og i 1456 flk de ogsaa det samme privilegium
som Bergens borgere, nemlig at handle paa skatlandene, men
Trondhjems handel laa i denne tid nede.
De stadig gjentagne forbud mod at seile nordenfor Bergen
hindrede ikke de hanseatiske kjøbmænd i at tilrive sig
nordlandshandelen, al den stund nordlæudingerne maatte bringe sin
fisk did.
Holberg staar i den formening, at nordlændingernes seilads
paa Bergen først begyndte efter vitaliebrødrenes overfald paa
Bergen i 1393, idet han ytrer:
«Nordlandenes indbyggere have fra det aar 1539 (skal være
1393) begyndt selv at føre deres vahre med store jagter til Bergen,
da Bergens borgere før den tid med deres egne skibe pleyede at
søge Nordlandene. Denne forandring skeede ved saadan leylighed:
Da de saa kaldne vitalianer eller fætallie-brødre, som udrededes
af de Pommerske stæder, samt Wismar og Rostock, havde nogle
gange udplyndret Bergens bye og indbyggerne saaledes, at de for
fattigdom ikke kunde seile meere paa Nordlandene og Findmarken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
