- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
348

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

348

BERGENS BY.

Tørfisken, som gik til Italien, kjøbtes før af italienske
kjøbmænd og af eksportørerne i Hamburg gjennem
kommissionærer i Bergen og sendtes derfra for den udenlanske kjøbers
regning. Men den fisk, som ikke blev afsat gjennem
kommissionærerne, maatte skibes for bergensk regning. Slog markedet
feil, maatte fiskens sælges nærsagt til hvilkensomhelst pris, og
tabet blev ofte stort.

Med de faste ruter kom regelmæssige anløb. Før maatte et
helt skib fragtes, medens man nu kan sende saa meget eller saa
lidet, som man ønsker. Tørfiskhandelen som klipfiskhandelen
er paa denne maade kommet i regelmæssig gjænge og kan
foregaa aaret rundt.

Tørfisken kan nu sælges til Italien, før den skibes fra Bergen,
og konsignationen er helt bortfaldt.

Middelhavsruterne har bidraget til at bryde skillet mellem
eksportører og nordlandshandlere.

Det afhængighedsforhold til Hamburg, som Bergen tidligere
stod i, er delvis frigjort ved de faste ruter, idet man undgaar
de hamburgske mellemhandlere. Der gjordes dog endnu før krigen
i 1914 adskillige forretninger med Hamburgs eksportører.

Saavel tørfisk som klipfisk bliver sorteret nøiagtigere end
før for at træffe hver enkelt kundes behov. Det er en
paalidelig sortering, som har gjort faste salg mulige.

Alle varer, som kom til Bergen, skulde efter forordning af
5te mai 1683 veies paa stadsvægten.

Magistraten skulde ansætte veiere, maalere og vragere efter
reskript af 31te juli 1670.

En overfiskeveier ansattes i 1716.

Der var en stadsveier og en overfiskeveier.

Den tvungne veining afskaffedes ved lov af 21de juli 1851,
men der var adgang til at faa udført offentlig veining.

Efter beslutning i 1881 er en fast lønnet stadsveier ansat.

I Bergen foregik fiskens vragning sammen med veiningen.

Efterat embedet som overfiskeveier var ophævet, havde de
større fiskeeksportører sin faste fiskeveier og et sæt faste sorterere.

Loven af 15de september 1851 ophævede, som omtalt, den
tvungne vragning og lov af 4de april 1883 ophævede de til da
gjældende bestemmelser om vragning af tørfisk og klipfisk i
Bergen fra 1ste januar 1885.

Bergens kommunestyre skulde selv bestemme, om der skulde
være adgang til i Bergen at erholde offentlig vragning af tørfisk
og klipfisk.

Handelsstanden ønsket at erholde adgang til offentlig veining
og vragning i Bergen af hensyn til de udenlandske forbindelser.

I 1896 bestemtes, at der skulde være offentlig veining af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free