- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
350

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350

BERGENS BY.

sardinfisket øver indflydelse paa prisen. Tidligere gik al rogn
til Frankrige, men i de sidste aar udføres ogsaa rogn til Spanien,
hvis sardinfiske har faaet voksende betydning. Kristiansund
udfører rogn til Spanien.

Sildehandel. Fra 1808 til 1869 var der paa
kyststrækningen Flekkefjord til Stad et rigt vaarsildfiske, som i enkelte aar
gik op til 1 million tønder; det saakaldte søndre fiske faldt
mest udfor Haugesund, det nordre fiske ved Kinn og Batalden.

I denne tid fiskedes der og sommersild eller fedsild, men
dette fiske gav i denne tid lidet udbytte.

Omkring 1850 var vaarsilden af byens allervigtigste
udførselsartikler. Det havde været almindeligt, at folk, som vilde salte
sild, skaffede sig forskud ved at sælge til bestemt pris ved
nyt-aarstider sild, som først skulde fanges i januar—februar.

Det var ogsaa almindeligt, at der solgtes og kjøbtes
vaar-sild «at levere og modtage i april». Dels havde sælgeren saltet
en del sild og vilde sikre sig en fortjeneste, men oftest havde
sælgeren ingen sild, men solgte i haab om inden april at kunne
gjøre billigt indkjøb. Dels var sælgerne forpligtet at levere det
solgte kvantum, dels betingedes leverancen af, at saa og saa
mange ladninger fersk vaarsild tilførtes Bergen. «Blokken»
kaldtes et sted i havnen ret ud for Bergenhus, hvor alle fartøier
med fersk sild tørnede, og antallet noteredes af toldbetjentene
ved toldboden. I Blokken gjorde bergenskjøbmændene sine
indkjøb af den ferske sild.

Tidligere laa fiskerne med garn og landnøter i sund og
viker og ventet paa silden, til den seg under land, for at stænge
den. Nøterne og garnene førtes i baade, som roedes frem med
aarer. Silden solgtes til opkjøbere, som førte fangsten ind til
byen til salterierne. Til dette brugtes skøiter. Seilere kaldtes
disse, og det var en stor del af fangstflaaden.

I «Blokken» kunde der paa engang ligge opimod 100
silde-lastede fartøier, ankommet fra sildefisket.

Naar handelen var afsluttet, forhalede fartøierne ind paa
havnen til Tyskebryggen eller til andre boder, hvor silden lossedes
op paa plattingerne. Derfra bragtes den op i pakstuerne, hvor
man bogstavelig vadede i sild, kvinder som mænd.

Disse ganede og saltede silden i tønder paa pakboderne
saavel paa Strandsiden som Tyskebryggen og i Sandviken; mange
hænder sysselsattes i denne saakaldte sildesjaw.

Silden optaltes i store hundreder (120 stkr.). Der var
tællere, som gjorde et mærke for hvert optalt hundrede.
Tællingen gik hurtig, for tællerne besad stor øvelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free