- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
354

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

BERGENS BY.

dimensioner; foruden rug indførtes fra Sortehavet ogsaa meget
byg. Efterhaanden blev Bergen det vestlige Norges kornkammer.

I Danmark, og særlig i Kjøbenhavn, anlagdes der fra
1850-aarene af en række af store dampmøller, som sendte mel til
Norge af bedre kvalitet end det fra de smaa landskværne. Dette
virkede til, at der ude i distrikterne forlangtes mel istedetfor
uformalet korn; samtidig begyndte nordlandsstevnerne at tabe i
betydning. Man sendte varerne sydover med dampskib.

Den direkte forbindelse mellem de nordlandske fiskebønder
og de bergenske kjøbmænd blev mindre, og Nordlands forsyning
med livsfornødenheder gik over paa de handlende i Nordland.
For disse var det bekvemmere at faa mel end korn, hvis
formaling de selv skulde besørge.

To kjøbenhavnerfirmaer sammen med firmaet Aug. C. Mohr
& søn anlagde i aaret 1868 Hegrenes dampmølle, som blev
udrustet med godt maskineri.

Umiddelbart derefter anlagde firmaet Gerdt Meyer Vaksdal
mølle i 1870—72.

De bergenske skibsredere havde, som omtalt, allerede før
denne tid af og til sendt sine seilskibe til Sortehavet og hentet
hjem ladninger af russisk korn, men det var ikke dengang en
fast indarbeidet forretning.

Konsul Conrad Mohr begyndte i aaret 1877 først som agent
at importere korn fra de tyske og russiske Østersjøhavne i større
ladninger, og saaledes fortrængtes det danske og svenske korn;
da der omkring Bergen hurtig byggedes fiere gode møller som
Hegrenes og Vaksdals, kunde flere store importører slaa sig
sammen om disse ladninger, som de siden lod formale mod leie ved
de øvrige møller. Saaledes opstod der i forholdsvis kort tid
omkring 1870—1880 i Bergen et meget betydeligt marked for
korn udad, for mel inden landet. Handelsmøllerne udvidede sig
til det flerdobbelte af den produktion, hvorpaa de oprindelig var
beregnet, og de, som lod sit korn formale ved leiemøller, havde
ingen vanskelighed ved at besørge sin voksende forretning, da
leiemøllerne ogsaa udvidedes efterhvert som tekniken i
mølle-bedriften skred frem.

Bergen blev Norges betydeligste centrum for kornhandelen.

I 1899 blev der fra Sortehavet indført til Bergen 662 000 tdr.
hyg °g 558 000 tdr. rug. Samtidig indførtes fra Danmark 3 450
tdr. byg, fra andre havne 5 200 tdr. byg og fra Østersjøen
156 000 tdr. rug, fra de Forenede Stater 30 000 tdr. og fra andre
havne 70 000 tdr.

Bergens omsætning i mel naaede op til omkring 20 millioner
kroner. Omsætningen var fordelt paa flere hænder, og der fandtes
i Bergen 8 å 10 større firmaer, som handlede med korn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free