- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
370

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

370

BERGENS BY.

1 1680 hørte hjemme i Bergen:

Antal. Kommercelæater.

Defensionsskibe, der seilede

paa Spanien og Portugal 14 2 662
Andre store skibe ... 20 1027
Mindre skibe . ... . . 12 281
Tilsammen 46 3 970

Defensionsskibene havde faret paa Spanien og Portugal, de
20 andre skibe paa Frankrige, England, Holland, Østersjøen og
Grønland. De 12 mindre skibe gik i indenlandsk fart.

I 1699 var hjemmehørende i Bergen 21 defensionsskibe, der
førte fra 6 til 34 kanoner, i 1701 endnu 19, hvoraf 5 store.

I 1699 var hjemmehørende i Bergen ialt 125 skibe paa 8 93ä
læster. Derved blev stedets handel mere aktiv. Af de til Bergen
i 1676 ankomne skibe var 155 indenlandske og 214 udenlandske,
men i 1682 var 290 indenlandske (foruden jægter og baade) og
kun 98 udenlandske, i 1687 var 268 indenlandske og 68
udenlandske samt endelig i 1689 310 indenlandske og 40 udenlandske.

En fortegnelse over skibe, som Bergen eiede fra 1692 til
1698, viser 146 skibe med en drægtighed af 10 9558/« læster.
Deraf var der 8 paa over 200 læster (det største paa 2657a)>
32 mellem 100 og 200 læster, 47 mellem 50 og 100 og 59
under 50 læster, lige ned til 4.

Hollænderne saa farlige konkurrenter i defensionsskibene, og
Kristian V blev i 1688 af politiske grunde nødt til at ophæve
privilegierne trods den nytte, skibene havde gjort i den skaanske
krig (1675—79) og det opsving, de havde fremkaldt. Men
allerede i 1691 og følgende aar fornyedes institutionen af Kristian V.
Ved den handelstraktat, som Fredrik IV maatte indgaa med
Holland i 1701, blev han som faderen tvungen til at ophæve de
privilegier, som var indrømmet disse skibe. Uden nedsættelse i
afgifter og told kunde defensionsskibene ikke bestaa; thi deres
bygning og udrustning var kostbar. Den indbringende salthandel
gik da over paa fremmede hænder.

Da defensionsskibenes privilegium ophævedes, trængte
hollænderne og englænderne ind i fragtfarten, særlig overtog de
saltindførselen, og der var sterk konkurrance i fiskehandelen og
låve priser. England havde værnet om sin sjøfart ved
naviga-tionsakten af 1651. I England tillodes indførsel af fremmede
landes varer kun ved skibe fra det land, hvor varerne var
frembragt, eller ved engelske skibe.

Bergen var til 1701 den største skibsrederby i de forenede riger.

Krigene, især den pfalsiske arvefølgekrig (1689—97), som
Ludvig XIV’s erobringssyge fremkaldte, og hvori alle de store
sjø-magter var indviklede, bragte de mindre, neutrale rigers sjøfart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free