- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
372

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372

BERGENS BY.

flaade, som den var i 1701, gik tabt fra 1709 til 1714. Det
samlede tab var 63 skibe.

Farten paa Middelhavet ophørte, og Bergens fart paa Spanien,
Portugal og Frankrige sank ned til en ubetydelighed; indførselen
fra disse lande overtoges af englænderne og hollænderne.

Til hvalfangst paa Grønlands kyster opmuntrede regjeringen
Bergens borgere ved privilegier. I 1697 udfærdigedes privilegier
for to Grønlandskompanier, det ene i Bergen, det andet i
Kjøbenhavn. I 1702 udrustedes 7 skibe til Grønland. To skibe
blev borte i isen, og flere forulykkede de følgende aar; fangsten
var oftest mislig, derfor forfaldt farten paa Grønland, og i 1721
gik kun et skib og i 1722 to skibe didhen. Derimod blev der
drevet sælfangst under Grønland i 1721 med 12 og i 1722 med
15 skibe. Den nordlandske præst Hans Egede flk i aaret 1721
oprettet et grønlandsk handelsselskab i Bergen, som 5te februar
1723 blev tilladt at handle i 25 aar med et fond af 12 000.rdlr.
Selskabet flk forskjellige begunstigelser, men kunde alligevel ikke
holde sig længere end til 1727, og den grønlandske handel gik
over til Kjøbenhavn.

Bergens handelsflaade kunde ikke hæve sig i de følgende
fredsaar og var adskillig mindre end før krigen. Holberg skriver,
at handelen siden hans barndom var aftaget, saa at der kun var

2 å 3 spaniefarere, og stadens egne skibe blev i aaret 1732
regnet til 76 store og smaa fartøier, som tilsammen udgjorde

3 262 læster.

I 1735 var der kun 75 skibe med en drægtighed af
3 01872 læster, og drægtigheden var mindre end halvdelen af
tidligere; medens det største skib før 1701 var paa 2657s læster,
var det største i 1735 kun paa 142.

Skibenes gjennemsnitlige størrelse aftog fra 74
kommerce-læster eller 155 registerton netto i 1701 til 40 kommercelæster
eller 84 registerton i 1735.

En fortegnelse fra 12te oktober 1735 viser nemlig:
Spaniefarere 3 fra 142 til 85 læster, fransfarere 12, fløiter, galioter
og hukkerter fra 1017a til 237s læster. Paa Bremen, Hamburg,
Amsterdam, Østersjøen og andre stæder gik 60 fartøier fra 647a
til 8 læster. Tilsammen var det 3 0187a læster paa 75 skibe.

Middelhavshandelen voksede, efterat farten var sikret ved
overenskomster med de nordafrikanske sjørøverstater Algier,
Tunis, Tripolis og Marokko mellem 1746 og 1758 og endelig
med Tyrkiet.

Under den nordamerikanske frihedskamp og under
napoleonskrigene drev Norge en meget fordelagtig fragtfart. De neutrale
skibe flk dengang seile frit efter den regel, at «frit skib gjør
fri ladning».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free