Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
BERGENS BY.
I Aarstad, Soleimsviken og ved Laksevaag er der garverier
af noksaa stor betydning, men bedriften har i den senere tid
tildels trukket endnu længere ud paa landet; rundt om
Alver-strømmen findes der saaledes en hel del garverier, de fleste er
mindre betydelige, og mange er nærmest at regne for
husflids-foretagender.
Laugene. I middelalderen var de tyke haandværkere
mægtige i Bergen, og de tyske skomagerne havde monopol paa at
tilvirke støvler og sko. Det varede indtil Valkendorf i 1558
tugtede dem, saa at henimod halvdelen forlod byen. Disse tyske
haandværkere dannede laug; de kaldtes amte, zunft.
Haandværkerne i middelalderen er senere særskilt omtalt.
Efterat disse tyske haandværkere i 1559 havde forladt Bergen,
og efterat amterne var opløst, er det tvilsomt, hvorledes det
forholdt sig med laugene.
I guldsmedlaugets opbevarede protokoller er der et
skindbrev fra 1568, hvorved Kristofer Valkendorf konfirmerer
guldsmedenes artikler, «som de under dennem selv paa kongelige
Majestæts naadigste behag bevilget og bejaet have, altid saa at
holdes skulle». Dette Valkendorfs brev er imidlertid en
omarbeidelse af et brev fra Eske Bilde af 1537, med
bestemmelse om, at guldsmedene skulde forarbeide godt stemplet sølv.
Men det viser ikke, at der var et guldsmedlaug i Bergen.
Det synes ikke at have været almindelig, at haandværkerne
i Bergen dannede laug efter 1559, thi det heder i «Den norske
So» 1584:
«Den ene har en anden næringsvei end den anden; nogle
have indtil fire haandværker, fare mellem bønderne og ere baade
kræmmere, slagtere, bryggere og feldberedere tillige. Det gaar
uordentlig og broget til. Skrædderne fare paa laksefiske,
barbererne ere øltappere og kjøbmænd. Haandværkerne have intet
laug; men hver kan tage sig til, hvad han vil. Gaar det galt
med ham som kjøbmand, saa tager han til at blive slagter.
Saaledes har en drevet en atten haandværk. Og om han derover
er bleven til betler, behøver han ei at skamme sig; han er ikke
alene; han har saa mange brødre.»
Ved Kristian IV’s «forordning om handtværks drenge og
svende» af 10de december 1621 fastsloges en ordning, hvorved
laugene blev paabudt i Norge.
Forordningen af 1621 paalagde mestrene i et haandværk at
træffe bestemmelser om drenges og svendes læreaar og om straf
for læredrenge og svende, om de ikke tjente den fastsatte tid
ud, viste sig opsætsige eller løb bort. Hvert laug eller «embede»,
som det i forordningen kaldes, skulde vælge en oldermand samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
