- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIII. Bergen. Anden del (1916) /
475

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAANDVÆRK.

475

havde negtet dem. De var fri for afhængighed af Kontoret og
Kontorets jurisdiktion og kommet ind under den kongelige
ombudsmands domstol. Endelig havde de, paa en lidet hæderlig
maade, frigjort sig for gjælden til kjøbmanden. Men saa maatte
de betale de norske skatter, hvad de før havde negtet med støtte
af kjøbmændene.

Hvorledes Olav Nilssøn blev overfaldt og dræbt i
Munkeliv kloster i 1455 er før omtalt (bind I, pag. 220). Om suterne
deltog i dette overfald og drab, er uvist; ingen samtidige
beretninger nævner dem.

Kjøbmændene og skomagerne vedblev at være uenige, og
skrædderne sluttede sig til skomagerne, indtil stridighederne blev
afgjort i 1475, dels ved forlig og dels ved dom af Lübeck,
Hamburg og Lüneburg.

Kjøbmændenes oldermænd skulde hvert halve aar komme i
skomagernes Morgenprache, naar de bliver anmodet derom af
oldermændene i amtet.

Skomagere, skræddere og alle amter skulde ikke drive
handel, udenfor hvad de behøver til sit underhold og sit hus.

Skomagernes nye privilegier af 1450, givet af kong Kristian,
skulde ikke være dem til hjælp i noget punkt undtagen i
bekræftelse paa deres gamle privilegier.

Dommen var i det hele gaaet amterne imod, men de
opponerede fremdeles; de vilde ikke finde sig i fuldstændig
underkastelse under Kontoret.

Skrædderne klagede til Lübeck over, at kjøbmændene holdt
skræddere paa Bryggen til skade for dem paa strædet, mod løfte
og ældre bestemmelser.

Kjøbmændene havde herved i et væsentligt punkt krænket
haandværkernes ret.

Oldermændene klaget over, at skrædderne mod sædvane
prangede og handlede. Paa møde i Lübeck i 1476 besluttedes,
at skrædderne skulde holde op med sligt og holde sig til
gammel sædvane. Men oldermanden og kjøbmanden skulde ikke
holde nogen skrædder, skomager, bager, guldsmed, buntmager
eller andre lignende haandværkere paa Bryggen til amternes skade.

Kristian I kunde ikke rolig se paa, at hans egen forordning
til skomagernes bedste blev ophævet af de vendiske stæder. Men
forsøgene paa nu at faa nogen forandring i Bergen kom for sent
og kraftløst. Den forgjældede fyrste var ikke en farlig
modstander ; baade de tyske haandværkere og borgerne i Bergen
ventet hjælp af ham.

Kongen var nødt til at tage hensyn til de vendiske stæder,
og han følte det sørgelige i sin stilling; han blev, som tyskerne
fortalte, «bitter» og brugte skarpe ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:44:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/13-2/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free