- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
500

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

500

NORDRE BERGENHl’S AMT.

Nordgulen, der med en gjennemsnitlig bredde af 1.2 km.
med rent lob gaar 9 km. i ostlig retning ind til nord for Rise.

Midtgulen, der mellem Tænoerne og Mulehavn gaar sydostlig,
indsnævres ved Kjelkenes til 0.5 km.s bredde, men udvider sig
derpaa og gaar ind til Indrehus. Mellem Muleli og Ivarnes
gaar en arm — Vindspollen — 2.5 km. i sydlig retning.

Sørgulen gaar mellem Mulehavn og neset ost for Rognen
4 km. sydlig ind til gaarden Sorgulen.

Under indseilingen over Frøisjøen er flere ankerpladse:

Ved Gaasøen er en daarlig, liden ankerplads med 6 m. vand,
som kan benyttes af smaafartøier.

Kalvaag paa østsiden af Frøien er en god havn saavel for
større skibe som for smaafartøier.

1/s kabellængde nord af Kairoen ligger en laae med jernstang.
Indtil 1 kabellængde østenfor denne er den bedste ankerplads
for større fartøier; her er 17 m. vand. Vestenfor Kalvøen inde
i bugten er bedst at ligge for smaafartøier; her er 8—9 m. vand.
Fortøiningsringe findes rundt hele havnen.

Til veiledning ind paa havnen om natten kaster Smørhavn
fyr en rod sektor ind over indseilingen.

Kalvaag, der ligger i et af de bedre forhenværende
vaar-sildfiskevær, var en meget søgt havn saavel under fiskerierne
som ved den almindelige kystfart. Havnen er rummelig, men
da dens indre del regelmæssig fryser hver vinter, havde
havnearealet ikke desto mindre vist sig for lidet, idet nemlig fartøier
under vaarsildfisketiden undertiden maatte seile bort af mangel
paa havneplads.

Smørhavn mellem øen Smørhavn og Rota er en god liden
havn, 11—15 m. vand, sandbund og fortøiningsringe.
Indseilingen fra vest er trang; man maa holde sig nærmest Rota.

Ved Bydlandsholmen paa Bremangeroens østside er ankerplads
paa 13 m. vand.

Under seilads gjennem Frøisjøen er man med sydlige,
sydøstlige og østlige vinde udsat for faldbyger, især udenfor Gulen.

Mellem Frøien og Bremanger ligger en mængde større og
mindre holmer og skjær, saa der er urent, og paa de fleste steder
er kun farbart for baade. Mindre fartøier kan dog med aaben
vind komme frem langs Frøienlandet og gjennem Oldersundet
(mellem Olderøen og Vedelskytten), hvorpaa man ved at seile
omtrent midtfjords kommer ud i indløbet til Bremangerpollen.

I Oldersundet er god ankerplads, 13—15 m. vand, ler- og
sandbund, fortøiningsringe. Man ankrer midt i suudet lidt
nordenfor aabningen mellem begge Olderøerne.

Vestenom Frøien og Gaasøen ligger en mængde holmer,
skjær og grunde, mellem hvilke der vanskelig kan seiles uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free