Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12(1
ROMSDALS AMT.
navn. Sagnet er feilagtigt; thi den øvre del af Eikesdalen har
været bebygget allerede i jernalderen. Kun den øverste ende
gjæstedes efter sagnet dengang af og til af finner, der drev med
sine rener omkring paa de nærliggende fjelde. Sagnet beretter
videre, at bygdens øverste gaard, Einset, herfra har faaet sit navn.
Nu forklares navnet af mandsnavnet Finnr. Foruden Finset er
der egentlig kun en gaard, den som hine nykomne ryddede; men
denne gaard er i tidens løb delt i mange parter, saa at Utigaard,
Østigaard, Oppigaard nu betegner lige saa mange store, gode
brug, der atter er delt; bygden er frugtbar. Hvor den store gaard
engang havde sin sæter, er nu gaarden Sæter, og navnet Reitan,
som en ved sjøen liggende gaard heder, var oprindelig kun en
ager under stamgaarden. Skjønt der ligger et vand, Lillevatn
kaldet, i bygden, og trods ur og sten, som er faldt fra de bratte
fjelde, er der endnu dyrkbart land.
Eikesdalen gjennemstrømmes af Aura, som løber ud af Aursjocn
hinsides amtsgrændsen.
Dalen er i den nederste del bred og flad. Den er bekjendt
for sin rigdom paa hasseltræer, der vokser i lierne langs vandet;
af nødder kan der sælges indtil 200 tønder om aaret.
Overhovedet er løvskogen frodig.
Eikesdalsvatns høide over havet er ikke betydelig, 26 m.; vandet
fylder et 18 km. langt og 1—2 km. bredt bækken mellem
klipper, hvis styrtninger kun paa et par steder giver knebent rum
for en sparsom bebyggelse. Fjelde hæver sig steilt op fra
vandet, tildels med skogbevoksede sider, de mangfoldige tinder
veksler i former og udseende. I skar og botner ligger
snebræer og tildels isbræer, og fjeldbække og elve kommer i vilde
stup nedover skrænterne, hvor der og gaar sneskred og
stenskred.
Over vandet hæver sig en række tinder, Gjuratind, 1 721 m.,
og Haudukev, 1 730 ru., paa vandets vestside. Gjuratinden er
vanskelig at bestige, men udsigten fra toppen hører til de
ypperligste. Gjuratinden reiser sig over Eikesdalsvatn som en
sort, enslig pig fra en hvid bræ; tinden har fra Isfjorddalen af
et taglignende udseende; den skilles fra Xgheitinden ved et af en
bræ fyldt skar, Gjuräbrceen. *
Fra toppen sees mod ost et stykke af Eikesdalsvatn ved Hoem ;
fra syd mod vest sees en pragtfuld rad af snefjelde, deriblandt
Vengetinderne med svære bræer og Troldtinderne. Langt ude oines
de vestlige Romsdals- og Søndmørsfjelde. Mod nordvest og nord
Grøvdalen, Isfjorden, Romsdalsfjorden, Moldefjorden, Eresfjorden
med Kirketaget og dets naboer.
Nordøstlig for Eikesdalsvatns nordre ende ligger Skjorta, 1 7 1S m
En vældig bræ ligger i botnen, og denne hvide bræ skyldes det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
