- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
279

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET O Ci FJORDENE.

279

Romsdalsfjorden er, hvor den begynder med Isfjorden, en
længdefjord. Ranmas dalføre, som støder til, er en tverdal, men
fjorden fortsætter som længdefjord, indtil Indf jorden, som er en
tverfjord, kommer til; saa bøier fjorden imellem Eid og Vold
herreder næsten i ret vinkel fra vestsydvest til nordvest og bliver
fra en længdefjord til en tverfjord. Længer ilde kommer
Langfjorden til, som paa den største del af sin længde er en udpræget
længdefjord, og længer vest støder Tresfjorden, som er en tverfjord,
til. I Romsdalsfjordens store gab kommer Fannefjorden til med
retning vestsydvest, og den er en længdefjord. Romsdalsfjorden
eller Moldefjorden er her i gabet selv en længdefjord, og øerne
som Bolsø har strøg i fjordens længderetning og er udstrakte i
strøgretningen. Fjordens ene arm, Moldefjord og Mifjord, fortsætter
som en længdefjord mellem det faste land og Otterøen, medens
dens anden arm Julsundet gaar ud i havet som en udpræget
tverfjord.

Tin gvold fjorden, der i sin inderste del kaldes S undals fjorden,
danner fortsættelsen af Sundalen, der i vestnordvestlig retning
kommer ned til Sundalsøren. Fjorden har paa en kort strækning
i den allerinderste del retning mod vestnordvest, Litledalen støder
til fra syd, og fjorden faar nu retning mod nord, bøier paa grændsen
af Øksendalen mod nordvest, faar atter længer ud i Tingvold
herred nordlig retning og saa atter nordvestlig retning og tilslut,
sydlig for Aspøen, retning mod vestsydvest. Her, hvor fjorden
bøier imod vestsydvest, nordlig for Røsdal, har den en dybde af
320 m. og kaldes nu Bergsøfjord, med dybde sj’d for Bergsøsund
267 m. Fra Bergsøfjord fører Bergsøsund mod nordvest til
Frei-fjorden mellem Aspø og Bergsø, Gjemnessund mellem Bergsø og
fastlandet mod nordvest til Kvernes/jorden. Sydlig for
Gjemnessund kommer Botnfjord til fra sydvest med dybde 41 m. i den
indre del og 184 m. sydlig for Gjemnes. Gjemnessund fører, som
netop berørt, mod nordvest til Kvernesfjorden, der nordvestlig for
Gjemnessund har en dybde af 85 m. Den har retning mod
sydvest og en dybde ved Røvik af 102 m., nord for Strand 160 m.
Den bøier under navn af Kornstadfjord pludselig mod nordvest og
har syd for Kornstad eu dybde af 180 m., i sin ytterste del faar
den navn af Løvøfjord, meel dybde 51 m. Udenfor Løvøfjord i havet
ligger Fugleleden, et undersjøisk dyb med retning vestnordvest og
med største dybde 151 m.

Fra Kvernesfjorden gaar ved Kvernes mod nord Bremsnesfjord
mellem Averø og Freiø. Den begynder ved Kvernes med dybde
198 m., faar længer nordlig en dybde af 211 m., senere aftager
dybden sydøst for Bremsnes til 151 m. Nordvestlig for Averøen
strækker sig et dyb paa ca. 188 m. mod vestsydvest, hvilket
dyb tilslut, vest for skjærene Ravnene under navn af Ravn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free