- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
288

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288’

ROMSDALS AMT.

østlig retning, og dens bredde aftager til 1.7 km. Efterat fjorden
har boiet i sydlig retning, sender den en mindre sidefjord —
Stor-dalsviken — mod øst og fortsætter herfra med sydsydøstlig
retning og med en bredde af omtrent 2 km. ind i Stranden
herred.

Fjorden er her ren og dyb.

Fra Stordalen fortsætter den i sydsydøstlig retning i Stranden
herred med omtrent 2 km.s bredde forbi Stranden kirke til
mellem Oksnakken og gaarden Graven, hvor den deler sig i
Norddalsfjorden, der gaar i ostlig retning, skillende Stranden herred
fra Norddalen, og Sunnelysfjorden, der med en bredde af 1.5 km.
strækker sig i sydlig retning og gaar ind i Snnnélven herred ved
odden Præstehellen. Disse fjorde er rene og skal have en
betydelig dybde.

Sunn elvsfjo r den har i Sunnelven først sydlig retning med en
bredde af ca. 1 km., men bøier ved Aakernesef i sydvest og
udvider sig til 2.5 km.s bredde, hvorpaa den fra Nokkeneset
indsnevres til .1.25 km. og ender ved Korsbrekke nær Hellesylt i
Sunnelvsdalen. Dens bifjord Geirangerfjorden gaar ind mellem
Nokkeneset og Lundeneset i sydøstlig retning til Syltevik,
hvorpaa den bøier i nordøst til Skagen og derfra i sydøst til
Geiranger kirke. Fjordens bredde er i den ytre del 1.5 km.,
ind-knibes ved Skagen til 0.7 km. og udvider sig ganske lidet
indenfor. Geirangerfjorden kan betragtes sont den inderste del
af Storfjorden.

Saavel Sunnelvsfjorden som Geirangerfjorden har, som
omtalt, mægtige omgivelser og overordentlig steile fjeldsider, der
saagodtsom overalt begrændser dem.

Disse fjorde er dybe, der er ingen oer, holmer eller skjær.
Inderst i Snnnelvsfjorden ører elven op.

Sidefjorde til Storfjorden paa dennes sydside er:

Hjørundfjorden gaar fra Storfjorden i sydøstlig retning mellem
Søkkelven og Vartdalsstranden herreder ind i Hjørundfjord herred.
Den er i den ytre del 3.5 km. bred, men smalner noget af
sydover. Fjorden er ren. Den danner i Søkkelven Hundeidviken,
der gaar ind til Hundeid og Midgaard.

Hjørundfjorden kaldes i sin indre del indenfor Norangsfjord
Storfjord. Den begynder østligst som en fortsættelse af
Skjaastad-dalen med retning mod nordøst paa en kort strækning, men tager
saa et temmelig ret løb mod nordnordvest, saa at
Hornindals-rokken, der ligger ved Tussevatn ca. 40 km. fra mundingen, kan
sees helt der ude, hvor Hjørundfjorden forener sig med den
egentlige Storfjord. Fjordens længde er 35 km. Den deler
Hjørundfjord herred i to omtrent lige store dele

Paa Hjorundfjordens østside gaar mellem Leknes og Staal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free