Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
539
fattigt, dels rigt paa høifjeldsplanter. Ofte er der uret lænde
uied sten i sten over store strækninger. Plantevæksten er paa
saadanne steder yderst sparsom, og landet er goldt. Her og der
staar en ensom urt i ly mellem stenblokkene. Paa andre steder
er der store snefonner, som holder paa at smelte, og i randen
af dem vokser frem et planteselskab, som ofte lyser med sin
friske grønne farve. Over andre dele af fjeldet hersker lyngens
ensformige dække, og kun faa andre planter har betingelser for
at friste livet her. Mange af de høieste fjelde i Troldheimen har
netop denne karakter; saaledes Troldhætta, som paa sine
forrevne sider og sine urede afsatser kun huser en sparsom
vegetation. Mellem stenene staar her og der en liden bregnedusk af
hestespreng (allosurus crispus) eller den kun faa centimeter høie,
hvidblomstrede rardamine bellidifolia eller andre nøisomme og
haardføre vækster. Under snefonnerne og ved brævande vokser
fjell-mopilen (salix herbacea), is-soløie eller reinsoløie (ranunculus glacialis)
og dens meget mindre og gulblomstrede slægtning dvergsoløien
(ranunculus pygmæus), sildrearter, især stjernesildre og den lille
saxifraga rivularis, foruden den tykbladede rosenrod eller bukkebruse
(rhodiola rosea), hvis opsvulmede rodstok dufter som visnende
rosenblade, fjeldskrinneblom (arabis alpina) og flere. Mellem lyngen
kan sees de blaarode blomsterklokker af blaalyngen (phyllodore
coerulea) eller smaa låve bevoksninger af grepplyng (azalea
pro-cumbens), ofte helt rødfarvede af de tætsiddende blomster. Andre
steder lyser en imøde de hvide, aabne blomster af fjeldpryd
(dia-pensia lapponica) og de bittesmaa hvide klokker paa den fine,
næsten moslignende moselyng (andromeda hypnoides). Klippebunden
kan være dækket af de nedhængende grene af rødsildren
(saxifraga oppositifolia), som ofte er prydet af et tæt flor af røde
blomster. Dette er imidlertid alt sammen planter, som har en vid
udbredelse i vore fjelde, og deres forekomst kan ikke siges at
gjøre vækstlivet rigt. Andre fjelde i Troldheimen med
høifjelds-vegetation væsentlig som den beskrevne er f. eks. Storlifjeld op
for Løsetsæter og fjeldene paa Foldalens vestside: Grøaafjeld,
Sollirabben, Snota og de i nærheden af Snota liggende fjelde,
Sadlen, Neaadalssnota og Xeaadalspiggen.
Foruden disse fjelde med ensformigt vækstliv er der i
Troldheimen andre med en meget interessant flora, der i rigdom og
sammensætning minder om floraen i det sydlige Norges rigeste
fjeldegne, omkring Dovre. Dette gjælder i Troldheimen især
fjeld-skraaningerne om de to sæterdale Svartaadalen og Foldalen, nemlig
fjeldene paa Svartaadalens sydside og Foldalens østside. Her
skal omtales vegetationen paa Mellemfjeldet, der vistnok kan
ansees som «det rigeste og mærkeligste i botanisk henseende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
