Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VEKSTLIVET.
541
vegica, lettest kjendelig paa sine blomsterkurve, som ligner
præstekraver med afplukkede randkroner. Den er en overmaade sjelden
plante, som udenfor Dovre og de tilstødende fjeldtrakter kun er
iagttaget i Ural; i Nordamerika er der fundet en nærbeslægtet
form af den.
Et lignende vækstliv som paa Mellemfjeldet, om ikke saa
rigt som der, findes i Troldheimen tillige paa Langfjeldet
under Troldhætta, paa Gjeithættas og Svarthættas skraaninger og
paa Rinhatten. Den uden sammenligning planterigeste egn af
Troldheimen ligger imidlertid udenfor Romsdals amts grændser;
det er nemlig fjeldene nord for Gjevilvatn i Søndre Trondhjems
amt, hvor paa ganske faa undtagelser nær alle Dovrefjeldenes
sjeldne arktiske planter forekommer.
I syd for Sundalens hoveddalføre ligger der en strækning med
mange trange sæterdale og høie fjelde. Denne egn blev allerede
i 1813 besøgt af botanikeren Christen Smith, den første professor
i botanik ved det norske universitet; han har ikke nærmere
beskrevet vækstlivet i denne egn, han siger kun i et brev, at det
paa enkelte af fjeldene «var ganske det samme som paa Dovre».
Flere af fjeldene her har ovenfor trægrændsen kun en
sparsom plantevækst, hvor de mest fremtrædende arter er haardføre
høifjeldsplanter, som de tidligere nævnte issoløie eller reinsoløie
og cardamine bellidifolia, desuden fjeldsmelle (silene acanlis) med
røde blomster, aksfrytle eller frysle (luzula spicata), fjeldarve (alsine
biflora), kraakefod (lycopodium selago) o. fl. Saadan arter
vækstlivet sig paa fjelde som Mardølhø, Saudalshø og Storvaskollen,
Vangshø og Xonsfj eld stoppene. Paa de øverste dele af disse
fjelde, ovenfor birkens grændse er der ofte storstenede flyer og
urer med en ensom plante hist og her mellem stenene, eller der
er vidder, dækket af laver eller lyngarter med en ensformig
plantesammensætning. Kun langs randene af sneformerne, eller
hvor sneen nylig er smeltet, optræder der paa den gjennem fugtede
jordbund et mere afvekslende plantesamfund med flere arter paa
et forholdsvis lidet omraade; af disse planter kan nævnes den
lille gulblomstrede ranunculus pygmæus, de hvide sildrearter,
stjernesildren (saxifraga stellaris) og den lille saxifraga rivularis
sammen med de ovenfor omtalte planter.
Andre fjelde i denne egn har et vækstliv med talrigere
arter og rigere paa individer. Især paa fjeldet omkring Graahø
og Blaahø er der en rig plantevækst. Her træffes atter reinblom,
fjeld f røstjerne, phaca frigida, fjeldastragel og astragalus oroboides,
draba wahlenbergii. kobresia carinna og scirpina, carex rupesfris, misandra
og ustulata, salix retiadata og polxtris og potentilla nivea. urtemisia
norvegira, oxytropis lapponica, gentiana nivalis og tenella. Desuden
vokser her den blaa klippeveronica (veronica saxatilis), bakkestjernen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
