- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
578

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■578

KOMSDALS AMT.

bryder af, og i hobetal kaster op paa strandbredderne, har en
dobbelt nytte, idet den dels kjøres hen paa marken for at raadne, og
siden puttes ned i furene, efterhvert som de oppløies, hvilket giver
en fortræffelig gjødning; dels bruges de, naar de om sommeren
ligger tørrede ved stranden, istedenfor ved til at brænde tran og
andet med, hvortil de er ganske tjenlige, og giver ingen besynderlig
ond lugt, men en kridhvid aske, som uden tvivl kunde anvendes
i vore norske glaspusterier.

Marehalm (zostera) bruges til gjødning paa agrene; i Sverige
tages den, medens den er grøn, og lægges paa hustagene
istedenfor næver eller straa. Dette kunde og burde komme i brug hos
os, fornemmelig i henseende til sjøhusene og andre udhuse.

Ojøkesyre (oxalis acetosella) kaldes her natsvæve, fordi den
folder sine blade sammen om aftenen efter solens nedgang, og
tjener altsaa til rettesnor for dem, som gaar sildig ude i marken
i taaget veir, da de af denne urt kan se, om solen er dalet
eller ikke.

Strandrug, ruggræs (elgmus arenarius) vokser allevegne ved
sandige strandbredder ved havet. Den kaldes ogsaa vippegræs,
fordi den bindes sammen til vipper eller smaa kvaste, som man
dypper i vand og bestryger fladbrød med, naar det steges, at det
ikke skal blive for meget melet.

Melbær (arctostaphylos uva ursi). De, som i Bergen beredede
cordu-nan (fint læder af bukkeskind), tilbereder af denne urts blade og
spæde skud det for deres haandværk uomgjængelig fornodue mel,
som kaldes schmack, og som før med stor bekostning hentedes
fra Holland eller Spanien. Linné siger om denne urt, at den er
hos os en for garverne meget nyttig plante.

Hvidmose (sphagnum) bruges dels til at lægge imellem
tømmerstokkene i husene for at gjøre væggene tætte, dels til føde for
igler, naar man har dem staaende i vandglas, hvorfor den ogsaa
kaldes iglemose.

Star eller storr (carex arenaria), som vokser i sand, findes i
overflødighed paa den østre strandside af Giske i den tørre sand,
og er ligesom endel andre urter af naturen skikket til at dæmpe
flyvesand.

Birk (betula odorata), som vokser paa bjergagtige steder,
er et meget almindeligt og tillige meget nyttigt træ, tjentligt til
brænde og gavnved, saasom til baade, slæder, -ploge o.s.v., især
naar barken er afpillet, da det bliver meget haardt. Birkens
yderste tynde bark, kaldet næver, lægges altid under torven
paa de hos os brugelige torvtage. Dens tykke og brune bark
bruges altid at berede læder med. Dens tophi crispi (udvækster),
som her kaldes rekke, bruges for sin haardheds og skjønheds
skyld meget til skohæle, tolleknivskafter og andet deslige. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free