Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG or. MYRER.
Ved dette foretagende voldtes den skade, at myrdyrkningen
kom i miskredit.
Handelskrisen 1857 rammede ogsaa Molde og bidrog ogsaa
til at standse den paabegyndte opdyrkning af Vestnesmyren.
Om dette i sin tid meget bekjendte forsøg paa myrdyrkning kan
oplyses.
Jakob Jervell, kjøbmand i Molde, havde interesse for
myrdyrkning og kjøbte i 1849 8000 maal af Furlandsmyren. Han
søgte om et laan paa 10 000 spd. rentefrit i 10 aar. Regjeringen
foretrak at anbefale et rentebærende laan paa 10000 spd. af
oplysningsvæsenets fond, foruden tidligere bevilgede 3 000 spd.
For disse laan stillede amtskommunen garanti mod pant i faste
eiendom me.
Jervell begyndte arbeidet i 1850 efter en af ritmester Krohg
udkastet plan for den hele myrs udtapning og opdyrkning under
ledelse af en dansk mand, Jens Christensen.
Fra 1845 havde Jervell drevet en gjødselfabrik, liggende
straks vestenfor Molde. Produktet herfra kom nu til nytte paa
Furland. Til uheld for foretagendet toges efter nogle aars forløb
i anvendelse en ny dyrkningsmaade.
Det var den svenske oberstløitnant v. Ekensteens methode til
at brænde aske af raa myr, den saakaldte «bænkning».
Aaret efter kom Ekemteen selv til Molde for at give
veiledning i sin methode. Et fornyet andragende om statsbidrag
direkte til storthinget blev afslaaet, og der blev under
storthings-debatten herom rettet flere angreb paa den maade, hvorpaa man
havde anlagt foretagendet. Jervell tabte ikke modet og søgte i
1854 om 7 000 spd. af oplysningsvæsenets fond, efterat Furland
ved en hos fogden i Romsdal rekvireret takstforretning var
ansat til en værdi af 35 795 spd. Vedkommende departement
forlangte dog garanti. Vestnes kommune og amtsthinget stillede
sig denne gang afvisende. Det nedsatte i 1855 en komite som
kom til det resultat, at Furland var værd 10 000 spd.
Handelskrisen i 1857 bidrog, som nævnt, til at standse
dyrkningen af Vestnesmyren.
Furland, som allerede i 1854, i et ugunstigt aar, bar 400 tdr.
turnips, ca. 200 tdr. korn og 180 tdr. poteter foruden grønfoder
(ca. 400 maal var da opdyrket og 1200 maal tørlagt), sank
tilbage, men føder dog endnu 5 familier med tilsammen 3 heste
og 23 stkr. storfæ; forøvrigt er der, som nævnt, nu kun faa spor
tilbage efter de forholdsvis betydelige dyrkningsforsøg.
Ved auktion i 1864 kjøbte amtskommunen eiendommen for
10400 kr., hvorefter den i de nærmeste aar flere gange skiftede
eier og blev udparcelleret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
