Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
7(13
Lodden (,mallotus villosus) kommer regelmæssig orn v aa re ti
(marts—mai) i umaadelige stim til Finmarkskysten for at gyde.
Længere syd er forekomsten uregelmæssig og söndenfor Bergen
er den sjelden. Gydningen sker paa noksaa grundt vand, og
rognen dækker bunden.
Loddens kjød er stinkende og anvendes sjelden som føde for
mennesker. Torsk, sei, lange, kveite og anden fisk samt sjøfugl
og hval folger i masse efter loddestimene til kysten. Her giver
dens indsig anledning til et rigt line- og suørefiske med lodden
som agn, loddefisket. Lodden tages med not eller haav.
Guldlaks. berylaks, vassild (argentina silus) er noksaa almindelig
ved Bergenskysten og forekommer i dybere fjorde nordover til
Tromsø, men sjeldnere. Oet er en dybvandsfisk.
Strøm kalder den for blankesten og siger, at det er en rar
fisk, som vel undertiden trækkes med angel i de dybe fjorde.
Strømsild (argentina sphyræna) er beslægtet med guldlaksen,
og findes fra Trondhjemsfjorden til Kristianiafjorden. Paa
Stor-eggen er den en dybvandsfisk.
Hornfisk, horngjæle (helone aras) søger om vaaren ind til kysten
for at gyde, gjerne i store stim. Den anvendes som føde, men
benene er grønagtige, og den er ingen anseet madfisk.
Horn-gjælen er noksaa almindelig ved kysten.
Sild (clupea harengus). De sildesorter, som i handelen kaldes
bladsild, vaarsild, fedsild, storsild o. s. v . er samme art, kun
forskjellige i alder, størrelse, fedme og fangststed. Silden holder sig
mest paa det aabne hav, og fra havet søger den i umaadelige
stim ind mod kysterne, dels efter føde, dels for at gyde. Tid
og sted for indsiget veksler i aarenes løb.
Ved Norges kyst gyder silden om vinteren, januar—marts;
ved andre kyster er gydetiden vaar eller høst.
Rognkornenes antal veksler mellem 25000 og 50000 for hver
hun, og er saaledes ikke stort i forhold til andre fiskes. Rognen
synker tilbunds, hvor den klæber sig fast ofte i flag, som
kan dække store strækninger af bunden. Udklækningen medtager
oftest 2—3 uger, men kan i varmt vand ske paa kort tid.
Sildeungerne er i begyndelsen ganske vandklare Dette gjør, at
de ikke saa let opdages af rovfisk. Ogsaa rognens fastklæbning
til bunden beskytter den, og heri maa man søge en af aarsagerne
til sildens sterke formeringsevne. Tillige vokser silden hurtig.
De vigtigste norske sildefiskerier i forrige aarhundrede har
været:
VaarsildJisket i maanederne januar til marts paa strækningen
mellem Lindesnes og Stad var fra begyndelsen af det 19de
aarhundrede til omkring 1870 det vigtigste sildefiske. Det indbragte
i hele riget omkring 600 000 hl. sild pr. aar. Senere blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
