Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7(804
ROMSDALS AMT.
sidste ende af garnet, som ved et stykke taug fæstedes til land.
Hver hugt eller vinkel af garnet fæstedes til bunden enten ved
en sten eller ved en krake, og oventil var en tom flydende
kagge til at holde garnet bedre oppe, saa at det stod i sjøen. For
at lokke laksen til garnet, indrettedes paa landet et saakaldt
blik eller lakseblik, enten brædder overstrøgne med kalk. eller
en del af fjeldet kalkedes; man antog, at lakseu mente dette var
en fos, hvortil den da søgte. Naar laksen kommer, sætter den
sig fast i en af vinklerne eller paa en af vinklernes sider. Dette
fiske var hverken kostbart eller møjsommeligt. Naar garnet en gang
var sat ud, kunde det staa ilden tilsyn hele ugen, kun at man
nogle gange om dagen saa efter, om der var laks i garnet.
Laksenot kunde ikke bruges uden ved hjælp af et verpe
eller saakaldt lakseverpe, det er en bygning i sjøen, bestaaende
af opreiste stilladser, som var forsynet med en træbro eller stige,
saa man kunde gaa fra landet hen til det øverste stillads; der
var et lidet hus til en fisker, som der bestandig sad for at passe
paa, naar laksen kom ind i noten. Noten var omtrent 20 favne
lang og 4 eller 5 favne bred. Den blev med den ene ende
fastgjort til verpet nær ved land, og gik derfra langs bredden,
saa der kun blev en maadelig bred gang mellem noten og
landet; den fæstedes til en pad i sjøen ved en stykke taug, som
kun knyttedes løselig med en saakaldt dragknude; dette taug gik
hen til den anden fisker, som stod i land for at trække noten
ind, saa ofte der kunde ske nogen fangst. Naar laksen, som om
sommeren altid gaar nær bredden, kom indenfor noten, raabte
den i høiden siddende fisker til ham, som stod paa laud, at han
skulde trække noten ind; dette skede hurtigst mulig, og den anden
kastede stene ud fra verpet for derved at skræmme laksen fra at
løbe tul af noten igjen. Manden sad i verpet hver dag fra morgen
til aften, saa længe laksefisket varede.
Lakseverpene er fortrængte af kilenøterne, som er
selvfangende, saa en mand behøver ikke at sidde paa vagt hele
dagen.
Den første kilenot til fangst af laks og sjøørret anvendtes
ved Haaelven udenfor Haa præstegaard paa Jæderen i 1844 ;
senere kom den til Nordhordland, og til Søndhordland maaske lidt
tidligere; til Sogn samt Sond- og Nordfjord kom den omkring
1860. Længere nordover blev den senere lidt efter lidt indført;
omkring Trondhjemsfjorden kom den i 1865, og nordenfor
Namdalen fogderi har den neppe været benyttet før i 70-aarene.
Brugen af kilenøter i sjøen antages at have formindsket
laksebestanden i elvene.
Kilenøter kom paa Søndmør først i brug i Herø og Sande
herreder i 1856 og senere i andre herreder, som disse tal viser:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
