Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVÆRKSDKIFT O G STENBRYDNING.
837
Jernmalm forekommer et par steder nær Mesingset i Tingvold.
Rausand jernmalmforekomst i Nesset forer titanholdig malm.
Den var med længere mellemrum i drift før og efter 1900.
I 1901 blev udbrudt ca. 1 000 ton jernmalm med ca. 50 pct.
jern, og arbeidet blev fortsat i de følgende aar.
Ved Kansand ligger ved fjorden et lidet felt af gabbro, og
i dette gabbrofelt ligger flere malmlinser, dels ved fjorden og
dels i ringe afstand fra samme. Lidt længere fra fjorden i
en h. o h. af 200—400 m. er et par mindre felter. Malmen
holder gjennemsnitlig 50—51 pct. jern og ca. 8 pct. titansyre.
Malmen kan brydes billig, men da den holder titan og svovl,
betaltes den daarlig.
Ved Baarset i Skaalvikfjorden forekommer titanjernsten.
Jernglands forekommer i grovkornet granit vest for Bolgvatn
paa Frei ved Kristiansund.
Myrmalm findes paa gaardene Romundstad og Kirkholt i
Rindalen, hvor der er spor til gammel jerntilvirkning af denne
myrmalm.
Kobberertser. Paa Averøen i Bremsnes herred har været
drevet Averøens gruber af Bodals (Baadals) værk 1835—45.
Gruberne var:
Dyrsetgrüberne i Mekknokens nordre skraaning.
Baadalsgruberne, mere vestlig opunder Mekknoken.
F ager fjeldgruberne i Fagerfjeldets østre side, vestnordvest for
Mekknoken.
Vasdalsgruberne i Fagerfjeldets vestre side.
Ertsen har været kobberkis med magnetkis og svovlkis og
lidt maguetjernsten, som ligger i hornblendeskifer. Gruberne
synes at ligge i linje mod vestsydvest. Malmen blev forsmeltet
paa Kalvøen i Baadals viken.
Saa har Baadals værk derhos drevet nogle skjærp under
Silset og Visnes gaarde paa sydvestre side af Kornstadfjorden.
Om man regner fra Skarhaugskjærpet ca. 500 m. nordøst
for Dyrsetgruben og til Vasdalsgruberne, der ligger i botnen
omkring Vasdalsvatn, saa bliver her et ertsdrag paa 4 km.s længde.
Saa er der drevet skjærp ved Visnes paa sydvestsiden af
Korn-stadfjorden paa omtrent samme strøg og videre ved Sildvaagnes
paa Frei, saa at det er antaget, at her er et ertsdrag paa 18 km.s
længde. Gruberne ansees for fattige.
Kobberertsen ved gaarden Dyrset i Baadalen har længe været
kjendt. Et interessentskab i Kristiansund tog muthing allerede
i aaret 1806. Efterat nogen malm var udbrudt, blev anvisningen
forladt. Bergassessor D’ linker, sammen med Altens eller
Kaafjordens kobberværk i Finmarken, anvendte her mod slutningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
