Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1016
ROMSDAI.S AMT.
Aabit havregrød og melk. Middag, kl. 11 eller 11 Vs, kogt mad,
kjød 2—3 gange i ugen, dels salt, dels ferskt. Non, kl. 3’,s,
melkesuppe, my smørsuppe eller eddikesuppe. Kveldsmad grod
og melk.
I Nordre Nordmor er kosten sjomad», o: sild og fisk og
alle slags melvarer, der vel er noksaa kraftig, men tilberedningen
er uappetitlig og uhensigtsmæssig, hvorfor den fordrer særdeles
gode fordoielsesorganer. Silden og fisken er speget eller tørret
og saltet og ofte meget gammel og sur. Brødet er slet gjæret
og stegt, grøden for haard og altfor lidet kogt.
I Ytre Romsdal lægedistrikt er levemaaden i det hele
tarvelig; kjod bruges lidet. Siden meieribedriften har taget et
usædvanlig sterkt opsving, er brugen af nysilet melk og
natur-stnør aftaget i betænkelig grad; man sælger sit smør og kjober
daarlig margarin istedet. Havremelet er afløst af byg- og
gryn mel
Man skulde vente, at fersk fisk var en jevnlig forekommende
ret i dette fiskeridistrikt, men dette er ingenlunde tilfældet; det
er kun spegesilden, som er almindelig anvendt; de andre retter
er især potetkage og vandgrød af byg eller havre;
yndlingedrikken er daarlig kaffe. I de indre herreder er levemaaden
bedre, idet kjød og flesk her ikke bare er søndagskost.
Klædedragt. Om klædedragten omkring 1762 har Strøm
berettet.
Baade mænd og kvinder var i almindelighed klædt med
vadmel, som vævedes overalt, undtagen paa enkelte steder, hvor
man manglede uld og maatte kjøbe vadmel, enten af naboer
eller af oplændingerne paa Romsdals marked.
Paa Jiogle steder brugte mandfolkene grovt klæde fra
kjøb-stæderne ; saaledes især i Borgund og Norddalen sogn og i Hero
præstegjeld. Hist og her saaes røde franske huer, troier af kersey,
brystduge af kalemank og hatte af filt, og Strøm ytrer, at de
sees hist og her mere end nok. Den største mængde udenlandsk
toi kjøbtes af kvinderne, som til stas maatte have rode
klædes-skjorter besatte med florettes baand, trøier af sort klæde, huer
af sort floiel, trøier og snøreliv af kersey, ligesaa snoreliv af
plysch, foruden kottons huer, lærredsforklæder og adskillige slags
baand og kniplinger. Selv vævede de, foruden vadmel, et slags
skjørter af tvundet uldgarn, som kaldtes tvinnastakke; ligesaa
det saakaldte snorlivtøi, som af linned rending og uldent islæt
vævedes i ruder med forskjellige farver og var meget fast; endel strie
eller grovt lærred blev vævet af blaagarn eller blaar, som kaldtes
stry. Desuden vævedes, især af fjordfolket, smukke uldne tøier,
der saa ud som kaiemanker og bomuldstøjer; til alt dette brugtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
