Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 05 (i
MOMSDALS AMT
Der er fra Romsdals amt mange beretninger om en række
af væsener, der er skabt i menneskets lignelse og som fører et
levevis som menneskene, med gaardsstel, fiskeri, reiser til byen
o.s.v. De kunde sammenfattes under benævnelsen liittfolket. men
der er forskjellige arter af dem, som haugbonden, huldrefolket
og de underjordiske.
Den ældste religion eller et af de ældste religiøse træk her
i landet synes at være dyrkelsen af de døde, de i haugen lagte
og i haugen boende. Haugbonden er slægtens stamfader og
gaar-dens beskytter, og til ham bringes mad og øl; ellers har han
forskjellige navne: haugbue, hauggubbe, haugbokke og haugtuss.
Haugbokken (houbukke) nævner Stram og siger, at de har
sit navn af høiene, hvori de siges at opholde sig. At man i
gamle dage satte mad frem og ligefrem ofrede til dem, er
bekjendt nok.
De træer, som voksede paa de steder, hvor slægtens
stamfader var hauglagt, var hellige og maatte ikke røres (om hellige
træer, tuntræer og vættetræer, se Lister og Mandals amts
beskrivelse, bind I, pag. 464).
Strøm omtaler, at mange bønder mener, at visse store træer
ikke maa fældes, fordi de underjordiske, som bor derunder, ikke
vil taale det; ligesaa, at visse kirker af de underjordiske er flyttede
fra sit første sted, fordi de ikke har kunnet fordrage dem i
nærheden af sig; ligesaa, at visse gamle huse ikke maa flyttes fra
det sted og grund, hvorpaa de staar; eller ogsaa, at andre huse,
som skal opbygges af nyt, nødvendig maa sættes paa samme
grund igjen, saafremt man vil undgaa fortræd af de underjordiske.
Om Buskholm i Hero nævner Strøm, at den er forskjellig fra
de andre holmer ved de mange træer, der vokser overalt, og
hvoraf den har faaet sit navn. Denne lille lund har bestandig
været fredet fremfor mange andre mere betydelige skoge, fordi
man har anseet holmen som et helligt sted, der ikke maatte røres,
og man troede, at den beboedes af underjordiske, som man ikke maa
uro eller fortrædige. Der voksede paa Buskholmen mest asp og rogn.
Ved gaarden Berqem i Tingvold blev en eiendommelig birk
for etpar menneskealdre siden odelagt af en heftig storm. Træet
var kjendt under navn af Storbjørka eller Gulbjørka. Storbjørka
kaldtes den, fordi man kunde se dette træ temmelig langt fra
kysten, og Gulbjørka, fordi bladene hele sommeren var gule, en
kort tid om høsten gronne og tilsidst brune. Alle blade faldt
heller ikke af træet om høsten, men endel blev siddende til næste
vaar. Dette træ var meget gammelt. Ingen vovede at skade
træet, og det blev paa det strengeste paaseet, at de flue kvister,
der gjerne falder af ældre birketræer, ikke blev blandede med
det hø, som hvert aar indhøstedes paa den eng, hvor træet stod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
