Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BE TOLKNING.
1037
alligevel ikke vilde flytte, dængte de hara saa fælt, at han maatte
skrige igjen, og var glad ved at slippe bort. Siden var der ro
om natten.
Halvard paa Røimoen i Sundalen var paa rensdyrjagt; han
kom en stor ren paa skud ved Kvartsnyta, en bråt fjeldvæg i
Grødalen. Da han lagde an, raabte en barnestemme borte i
fjeldet: «Skjyt ikje bjellbokken vor, du!» «Aa, laat’n berre
prove seg, han heve ikje vaska seg idag,» lød en grovere stemme.
Han skjød renen, men blev straks saa syg, at han troede, døden
var nær; men det gik over den gang. Paa dødsleiet sagde han
alligevel, at helsotten var for intet at regne mod den sygdom, de
underjordiske kastede paa ham. da han skjød storbukken ved
Svartsnyta.
En mand fra Røimoen, som var paa jagt, blev i fjeldet
efterstræbt af to karer. Han bad dem gaa sin vei; ellers var han
nødt til at skyde. «Det har ingen nød,» svarede de; «dit gevær
er ikke ladet med sølvknap» ; da de truede ham paa livet, fyrede
han. Deu ene faldt, men den anden tog flugten, og nu fortsatte
han jagten. Aaret efter var røimomanden paa markedet i Trond
hjem. Da kom en hen til ham og sagde: Du skaut en gild
buk i fjeldet ifjor, men du flaadde den ikje!»
Draugen eller sjødraugen skal mest opholde sig ved baade og
sjøhuse, og viser sig i skikkelse som en fisker med sjoklæder paa,
skriver Strøm Naar draugen sees, eller der i baadene findes et
slags skum, som her kaldes draugspye, da ansees det som et
forvarsel, at folk skal omkomme paa sjøen, skjønt man nu
omstunder hører faa eller ingen tale derom eller at fæste tro
dertil. (Om draugen, se Nordlands amts beskrivelse, bind II,
pag. 431).
Gust eller alvgust kaldes af nogle allevelde eller rettere
alv-ild; den tilskrives et indbildt væsen, som de gamle kaldte alv,
og ansees af dem for en virkning af alvens gust eller
aande-blæst.
Dverge er smaa væsener af en lavere klasse end alver; de
gjør ikke folk skade, men de volder bryderi og fikserer dem, som
ved at snappe værktøi og andre ting bort, og bringe det tilbage
med en haanlig latter over eierne, som længe har søgt efter det
tabte og finder det siden liggende lige for sine øine. De kan
til-føie kreaturerne skade, hvilket man kan slutte af den talemaade,
som bruges om kreaturerne, naar de er lamme eller magtesløse i
benene, da de siges at være dvergslagne, det er, slagne af
dvergen. Man holder og for, at det er dvergene, som smeder eller
danner de kanter, som findes paa bjergkrystallerne, hvorfor
og saadanne krystaller af bønderne kaldes dvergsmie
(dverg-smede).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
