- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XV. Romsdals Amt. Første del (1911) /
1334

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13:34

ROMSDALS AMT.

faderen : men under kong Haakon i dennes sidste ledingsfærd til
Skotland i 1263 var Nikolaus tilbage i Bergen med hr. Gaut af
Mel som den unge kong Magnus’s raadgivere.

Nikolaus byggede en ny gaard paa Giske, og der indtraf en
ildebrand paa Giske. Herom beretter kong Magnus
Haakons-søns saga.

Da kongen med sin moder dronning Margrete paa reisen fra
Nidaros ved allehelgens tid 1264 laa i Steinvaag paa Søndmør,
saa man, at gaarden brændte paa Giske. Kongen sendte folk til
hjælp, og det lykkedes Jon Tviskafinn at bjerge den nye bygning,
Nikolaus havde opført, men den gamle brændte op.

Samme bost, 1264, efterat Giske gamle jgaard var brændt,
døde godsets herre Nikolaus Paalssøn.

Med ham uddøde i lige nedstigende linje paa sverdsiden den
ældgamle Giskeæt, hvis medlemmer lige fra Arne Arnmodssøn
paa grund af deres magt og anseelse i ikke ringe grad havde
grebet ind i de offentlige begivenheder.

Nikolaus efterlod sig en datter Margrete, som vistnok var
opkaldt efter Haakon Haakonssøns dronning. Margrete
Nikolaus-ilatter ansaaes efter sagaen som det bedste gifte i landet saavel
paa grund af hendes æt som paa grund af hendes rigdom og
skjønhed.

Margrete blev gift med Bjarne Erlingsson i Bjarkø.

Om slægtskabet mellem Giskeætten og Bjarkøætten kan
erindres: Thore Hunds søn Sigurd Thoressøn havde en datter
Ran-veig, som blev gift med .Jon Arnessøn, en søn af Arne Arnesson
og Erling Skjalgssons datter Geirthrud (se slægttavlen pag. 1315 .
Bjarko kom derved til denne gren af Arnmødlingeætten, i hvis
besiddelse den gjennem aarhundreder forblev.

Deres sønner var Vidkunn Jonssøn i Bjarko, Magnus Barfods
lendermand, død ca. 1140, Sigurd Hund, Erling og datteren
Jarthrud. Vidkunn havde sønnen Erling i Bjarkø, død omkring
1180, hvis eneste son Vidkunn Erlingsson (den ældre) døde ugift
18 aar gammel 1182. Erlings datter Ragna arvede da Bjarkø, og
hun var gift med lagmanden paa Haalogaland Bjarne Mardssøn,
som var med paa rigsmødet i Bergen 1223. Deres søn var efter
Lange den Erling i Bjarkø der tog del i Skotlandstoget 1263.
Han havde to sønner, der begge blev mærkelige i vor historie,
Bjarne, som ved giftermaal flk Giske, og Vidkunn Erlingsson (den
yngre), der dode som ridder og baron Iste mai 1302. Han
havde i 1292 ægtet fru Gyrid Andresdatter, der døde 25de
oktober 1323. De havde sønnen hr. Erling Vidkunssøn, der som
nedenfor omtalt kom i besiddelse af Giske.

P. A. Munch antager, at Ragna, gift med Bjarne Mardssøn,
havde en son Ivar, der atter havde sønnen Erling i Bjarkø, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/15-1/1356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free