- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
63

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ØRLANDETS HERRED.

63

Skj eggehaugen, idet folkesagnet har gjort dem begge til
Jernskjegges gravhaug.

I den første halvdel af det Ilte aarhundrede eiedes gaarden
af Finn Arnessøn. Da Finn efter sin broders fald paa Fyn 1051
forlod landet, er Østraat maaske inddraget under kronen, og
sandsynligvis har Magnus Barfod givet den til Kaare Saxessøn af Vik,
der eiede den i 1136.

Hans søster var kongens frille og moder til Olav Magnussøn.

Senere eiedes Østraat af Kaares søn Sigurd Kaaressøn og
senere af dennes søn Jon Sigurdssøn, hvis hustru Sigrid Baardsdatter
af Rein var søster af hertug Skule og halvsøster af kong Inge. Jon
Sigurdssøns eneste barn Baugeid blev gift med Aasulv Eriksson,
kaldet Jarlsfrænde, og derved kom Østraat til denne slægt.
Gaarden gav anledning til bruddet mellem Skule og Aasulv. Hertugen
gjorde nemlig 1238 paa sin søsters vegne, der var blevet abbedisse
i Reinskloster, fordring paa gaarden for klostret; Aasulv derimod
hævdede det som sin hustrus fædrenearv, men maatte give klostret
andet jordegods istedetfor.

Det var Aasulvs folk, som dræbte hertug Skule ved
Helgesæter kloster.

En af de 5 høvdinger, der i 1309 skulde lede
gjenerobringen af Jemtelahd, en ridder ved navn Serk, nævnes som næste
eier af Østraat, efterat gaardens navn ikke er omtalt siden
Aasulvs tid.

Den næste sikre eier af Østraat er rigsraad Jakob Fastulfssøn,
hvis hustru, Elsebe, var datter af Otte Svalessøn Romer, hvis slægt
brugte et vaaben lig Bolternes. Jakob Fastulfssøn døde i
1420-aarene. Deres søn, ridder og rigsraad Narve Jakobsson, blev eier
af Østraat.

Narve Jakobssøn og hans hustru, Philippa Bor kvardsdat ter
Krummedige. havde en datter, Gertrud. Philippa blev senere gift
med Henrik Jenssøn (Jonssøn) af en slægt, der senere er blevet
kaldt Gyldenløve.

Henrik Jonssøn sees efter Philippas død at have havt
befatning med Østraat, maaske som sin steddatters formynder. Gertrud
blev senere gift med den svenske ridder Magnus Green, der
imidlertid vendte tilbage til Sverige, hvor han og hans frue i 1469
indtraadte i Johanniterklostret i Eskilstuna.

Ved deres død er formodentlig Østraat tilfaldt hendes fætter
Otte Madssøn og er med rigsraaden Otte Madssøns datter, den
bekjendte fru Inger Ottesdatter, kommen til Nils Henrikssøn
Gylden-love, en søn af den førnævnte Henrik Jonssøn.

Nils Henrikssøn blev gift med fru Inger Ottesdatter, der som
enke kraftig greb ind i begivenhederne i Norge. Ved døtrenes
giftermaal med indvandrede danske adelsmænd indtog hun en
enestaaende stilling i sin samtid. Hendes ældste datter, Margrete, blev
1523 gift med Vincents Lunge. Hendes datter, Anne, blev gift med
Erik TJgerup (Urup) til Aulen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free