Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ORKEDALEN’S HERRED.
137
Mellem Søas og Fjælnas dalfører naar Ruten 1052 m.
(tr. p.), herredets høieste punkt paa grændsen af Rindalen.
Langs grændsen ligger længst i nord Rundfjeld, 621 rn.,
Nebba, 409 rn., og Varskarfjeld, 643 m.
Paa nordsiden Jørenskarfjeldet, 934 rn., Snipen, 925 m., Skavlen,
877 m., og Gjet skar fjeld, 819 m.
Fjæl n as dalføre gaar fra Vinjefjorden sydøstlig og naar
Rindalens grændse mellem Anderslifjeld og Gjetskarfjeld. Dalen
har ved fjordens bund nogle gaarde, men forøvrigt er den trang
med steile fjeldsider og med spredte fjeldgaarde og sætre.
Sneen bliver liggende over i revnerne i de høieste fjelde, og
Graaora er kun en kort tid af sommeren helt fri for snefonner.
Ved Snevikgaardene sees tydelige spor af et fjeldskred, idet
jorderne er som oversaaede med store stenrøser, som er kastede
sammen ved rydningen efter skredet.
Sammenhængende ur af svære stene ligger paa Ytterøen.
Øer. Herredet har 102 øer, dels større og dels mindre.
Den største er Hevnskjelo ved indløbet til Hevnefjord; den naar i
Vettafjelcl 173 m.; øens nordre kystrand er dyrket og bebygget.
Ved indløbet til Hevnefjorden ligger videre Fuglø, Tynsø,
Jamtø, Ytterø og Stamnese; længere vest Magerø, Gussø og — den
næststørste i herredet — den forholdsvis låve Røsto ikke over 50
m. høi. Røstø er kun bebygget med en enkelt gaard og plads, paa
øens sydøstligste nes.
I Hevne herred er bergarterne granit med uoget gneis.
Der er nogle større elve, og mange smaa.
Rustelven kommer fra Erklivatn og gaar nordøstlig gjennem
Hyl- og Morovøtn, bøier nordover, gaar gjennem Nesvatn og falder
ud i Røstkvervet. Elven er ikke farbar med baad, men kan i
flomtiden anvendes til tømmerflødning.
Dalumselven løber i sydøst ud i Todalsvatn, derfra i nordøst
ud i Hevnefjorden. Den kan i flomtiden anvendes til
tømmerflødning.
Søa er herredets betydeligste vasdrag — kommer fra Søvatn
og gaar vestover gjennem Vatslivatn, videre gjennem den trange
dal mellem Graafjeldet og Sinnesakslen, bøier nordover, gjennem
Rovatn og falder nordenom Kirksæterøren i bunden af
Hevne-fjorden.
Fjælna (gammelt navn Fjalna) kommer fra Rindalen og gaar
nordvestover ud i bunden af Vinjefjorden.
Terningelven gaar fra Løvvastjernene nordøstover ind i Agdenes.
Hendalselven kommer ind fra Rissen og gaar vestover ud i
Aastfjorden. Elven løber i stryg og fossefald mellem en række
af smaa, smale tjern; den danner afløb for det betydelige
Øjangsvatn (i Rissen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
