- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
208

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

ORKEDALS FOGDERI.

Svin......381S

Rensdyr ..........5

Fjærkræ:

Høns.....1335

Ænder..........3

Kalkuner .... 1

Salg af melk og smør er af stor betydning for herredet, og
der sælges ogsaa endel ost.

Opdals dampmeieri, begyndt i 1893, har i 1895 indmaalt
1 200 000 liter melk og kjærnet 48 000 kg. smør. Der bruges
centrifuge og damp som drivkraft.

Rise meieri, begyndt i 1894, har i 1895 indmaalt 600 000 liter
melk og kjærnet 24 000 kg. smør. Der anvendes centrifuger og
damp og vandturbiner.

Mjøens dampmeieri, begyndt i 1895, har i 8 maaneder af 1895
indmaalt 382 642 liter melk og kjærnet 15 230 kg. smør.
Centrifuge med damp- og petroleumsmotor som drivkraft.

Tagvold dampmeieri, begyndt i 1895, har i 9 maaneder af
1895 indmaalt 202 044 liter melk og kjærnet 7463 kg. smør.
Centrifuge med damp- og petroleumsmotor som drivkraft.

Derhos er i herredet Lonset meieri.

En hel del myrer ligger spredte dels paa fjeldsiderne, dels
i dalbunden. Af disse kan nævnes:

Stormyren i Grrønas dalføre er om sommeren aldeles
ufremkommelig.

Myren i Dørremsdalen kan tappes og dyrkes; den giver for
tiden torv til flere gaarde i bygden.

Myren i Minilladalen kunde ogsaa tappes og dyrkes, men
den ligger afsides. Flere myrer indeholder b r æ n d t o r v.
Myrerne tjener derhos tildels som beiter og slaattemarker.

Bløde myrstrækninger ligger ogsaa ved Knutshø.

Der er ikke mange gaarde, som har skog. Brænde,
bygningstømmer og andre træmaterialier maa de fleste gaarde hente fra
to almenninger, den ene paa vestsiden, den anden paa østsiden
af herredet; men begge disse er udhugne. I naaleskogen er der
furu; granen har endnu ikke fundet vei til Opdal undtagen paa
grændsen. Løvskogen er birk og or. Store strækninger bestaar
af glissen, tynd, forhuggen birkeskog. Halvdelen af skogarealet
antages at være furuskog, den anden halvdel løvskog. Der
brændes noget tjære. Skogen i Opdal er i den senere tid i fremgang.
Storlidalen har i hele sin længde smaabirk, medens furu kun
undtagelsesvis findes ovenfor Vindalsgaardene. Furu vokser i
Driv-dalen op til 500 ä 600 meters høide over havet, og om den end
ikke er af nogen større betydning, afgiver den dog nok til dalens
behov og endog noget til salg. Mellem furuskogen vokser paa sine
steder en hel del asp.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free