Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STØREN HERRED.
’295
Faar........ 2054
Gjeder....... 14
Svin........176
Fjærkræ:
Høns........527
Salg af smør er af betydning, og der sælges noget ost.
Myrer ligger spredt over hele herredets fjelde; de er tildels
store, særlig i herredets nordøstre fjeldparti.
Herredet har endnu det fornødne brændemateriale i skogen, og
derfor er der ikke torvdrift.
Herredet har skog til eget behov og noget til afsætning.
Trægrændsen naar op i 600 meter. Her var for ikke laug tid
siden endnu store, meget værdifulde skogstrækninger. Endnu
driver flere gaarde tømmerhandel; ved føres frem til
jernbanestationerne for at afsættes i Trondhjem. Gran er det almindeligst
forekommende naaletræ; furu er sjeldnere. Or er mere almindelig
end birk. Væksterligheden er god i de lavere dele af herredet.
Skogene fra Raasjøen og Langvatn og Tillerbækken til
Burusjø „bygdealmenning" i øst ligger høit og er uudskiftet
fradømt staten, men kaldes „ålmenning" fremdeles. Ramstadhøgdas
omgivelser er fjeldartede og henførtes i forrige aarhundrede til
„ålmenning". Omkring Mandfjeld—Krokettjern paa vestsiden er
fjeldskog og sætermark; den kaldtes „Soknes-almenningen" eller
„Støren vestre ålmenning, „Kongens ålmenning", og er udskiftet.
Torv som brændsel bruges lidet, men der er tilgang paa
torv. Skogen gaar mærkbart tilbage; den eies af folk inden bygden.
Tømmer fra Støren herred er flødet i Gisla, Gaua, Sokna
og Bua.
I femaaret 1891—1895 resp. 1680, 1905, 2058, 1392, 1674
tylvter, deriblandt ikke smaalast.
Dimensionerne er 9 al. 11" og 12 al. 6".
I Støren herred tinder for tiden ingen bergværksdrift
sted. Af gamle nedlagte gruber kan mærkes: Rogstad grube,
og Høgsteggen grube, hvilke beskrives som svovlkisgruber. Røros
værk anstillede i 1891 en mindre prøvedrift ved disse gruber, der
imidlertid allerede i 1892 atter blev nedlagt.
I Støren er der skilerbrud paa nordre og vestre sideaf
Snøans-knippen ; de har nu og da været benyttede af bygdens folk.
Klæberstensbrud ved Grytdal ligger ca. 2y2 fra Rognes
station i Guldalen paa dalens høire side, 167 meter over Rognes
station eller 259 m. o. h.
Stenen herfra er graa, i det hele meget ren, let at bearbeide
og tildels tjenlig til finere ornamenter. Mægtigheden er noget
variabel, efter forholdene i bruddet at dømme op til 6 meter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
