- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
350

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

350

STEINDEN OG SELBU FOGDERI.

Gjennemsnitsavl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891—95:

Byg.....2.50 hl.

Blandkorn ■ • • 3.oo „

Havre .... 5.00 „

Poteter .... 35.oo „

Hø..........450.oo kg.

Antallet af slaa- og meiemaskiner var i 1896 35 stykker.

Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til
80 kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til
30—40 kr.

Beiterne er i det hele ikke udstrakte. Der slaaes tildels
paa myrerne.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste......182

Storfæ.....1129

Faar......1734

Gjeder ..........—

Svin......121

Fjærkræ:

Høns......567

Ænder..........2

Gjæs............3

De største myrer ligger vesten for Djupdalen.

I fjeldene er der mange større og mindre myrer, men disse
er uden betydning undtagen maaske som slaatteland.

Torv som brændsel bruges ikke, men der er god tilgang
paa brændtorv.

Herredet er en skogbygd, hvor skogdriften og det dermed
forbundne arbeide fornemmelig før i tiden udgjorde en væsentlig
indtægtskilde. Nu er skogen medtaget ved udhugst.
Tømmerskogen bestaar mest af gran, mindre af furu; af løvtræer er birken
almindeligst. Salg af birkeved er ikke uden betydning.

Skogen leverer noget kjøbmandslast og andet stort tømmer
i noget omfang.

Der sælges noget brændeved.

For en del tilhører herredets skoge udenbygsboende, men
intet tilhører udlændinge.

Af alt i Børseskognen hugget tømmer flødedes:

I Konstadbækken i 1891 og 1892 600 og 600 tylvter.

I Mora i 1893 800 tylvter. Dette antal tylvter (for 1893)
er ogsaa flødet i Børselven og medregnet i opgaven for Børsen.

Skogene kjøbes paa udhugst og anvises af
trælasthandlerne selv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free