- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Første del (1898) /
64

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(56

NORDRE TRONDHJEMS AMT.

Limingens sydøstre del ligger i Finlierne, og den naar næsten
hen til den svenske grændse, og der er ikke hoit land imellem,
thi elven løber sydover til Sverige.

Den sydvest for Limingen liggende Tunnsjø, 355 m. o. h.,
er ogsaa en betydelig indsjø; den har afløb til Namsen gjennem
Tunnsjøelven. Tunnsjøen er omtrent 30 km. lang.

I Tunnsjø ligger en liden ø, der dannes af et kegleformet,
lige til toppen skog- og græsbevokset fjeld, der gaar under navn
af Gudfjeld. Tvers over fjeldets top gaar der en meget dyb og
smal kløft eller revne. Her har finnerne, efter hvad der siges,
indtil for ikke saa særdeles længe siden ofret rensdyr og
sølvpenge; disse offergaver styrtedes ned i en dyb kløft. Øen kaldes
Gudfjeld eller Tunnsjøguden.

Dærgafjeld var ogsaa et helligt fjeld for finnerne. Her kastedes
efter sagnet ofrene udover fjeldets steile, vestlige side.

Tømmeret fra Eøirvik og Finlierue sogne flodes dels til
Sverige og dels gjennem Namsen elv til Namsos; saavel norske som
svenske trælastbolag eier store skogstrækninger heroppe, dels som
eiendom, dels med ret til udhugst. I saa høitliggende bygder
som Røirviken er gjenvæksten ringe, og de engang til et lavt
maal udhuggede strækninger trænger mandsaldere for atter at
blive hugbar skog.

Befolkningen her lever for en væsentlig del af tømmerhugst
og tommerflødning.

Vildtbestanden er begyndt at tage af. Dog er
Namsen-skogene bekjendt for sin vildtrigdom.

Som før omtalt kommer Sanddølas dal ned i Namdalen ved
Medjaa. Ved Medjaa ved Namsen var der før færgested, men
nu er der en jernbro, et stort og kostbart broanlæg.

Under Tømmeraasfjeld, øst for Medjaa, ligger en ur, Medjaauren,
og oppe i fjeldet ligger Medjaasæteren, hvor turistforeningen har
opfort en hytte. Fra Medjaasæteren er udsigt over Grongbygden
med Namsen og Sanddøla elv.

Veien fra Medjaa mod syd fører, som før berørt, over
Snaasen-heien til Sem i Snaasen, den hei, over hvilken jernbanen til
Grong skal gaa.

Snaasenheien er et skogbevokset hoidedrag, hvor der kun er
én gaard, Kjenneraasen, 206 m. o. h.

Ved Formo i Grong fører Formo bro over den fra Finlierne
kommende elv Sanddøla. Broen er bygget over Formofossen. Her
stoder den nye vei fra Lierne og veien til Grong sammen.

Lierne herred ligger indenfor de øvrige dele af Namdalen
oppe i fjeldene og strækker sig ind mod Sverige fra Snaasen og
Grong af. Lierne har længe ligget afsides, og adkomsten over
fjeldet var besværlig. Nu fører flad vei opover den trange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-1/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free