Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LERFALD, ELVEBRUD OG UDVASKNINGER I I.Eli. 113
var grunden et langt stykke dels fast og tildels meget haard
under græstorven, men eftersom man kom længer mod øst og
nærmere mod plateauet, blev det fra først af kun 1.6 m. mægtige
bløde lerlag mægtigere og mægtigere, indtil man 100 m. vest for
gaardene paa Hofstad, under 1.6 m. jord og torv og 1.6 m. haardt
ler, fandt 27.6 m. blødt ler uden bund.
Sydlig for gaarden Hofstad, 1 000 m. øst for Graaelven,
ligger gaarden Sætran, 97 m. o. h., hvor der nær husvæggen
fandtes 2 m. fast sandblandet ler og 25.6 m. blødt ler, hvor boret
trykkedes ned af 3 til 4 mand.
Lidt østligere var det faste ler 5 m. mægtigt, men derunder
blødt ler.
Kyllanfaldet i Hegre. Nær gaarden Kyllan eller Kyllo paa
østsiden af Graaelven er der en plads, som heder Kyllofaldet, i
nordøst; gaarden Laupet eller Kyllolaupet ligger i sydvest. Disse
to navne antyder gamle lerfald.
Langs Graaelven har der efter landets form hyppig været
lerfald. Den største del af hele Graaelvens nedslagsdistrikt bestaar
af ler, med kun lidet aur over. Disse lerbakker gjennemgraves
af elven, og bakkerne, hvis ler er udblødt, enten det nu er fra
overliggende myrer eller fra vandførende underlag, gaar af og til ud.
Fordybninger efter gamle lerfald sees hyppig; saaledes ligger
Kyllolaupet, 25 m. o. h., ikke langt fra Graaelven, i en typisk
fordybning efter ’et lerfald. Naar dette fald gik, vides ikke, men
navnet Kyllolaupet antyder, at det har gaaet i historisk tid, og
at gaarden har faaet navn efter faldet. Maaske er dette det sted,
som nævnes hos Aslak Bolt undet navnet Laupet, og som i
matrikulen kaldes Laupet.
Gaarden ligger midt i faldet, som nævnt 25 m. o. h., og
bakkekanten over husene ligger 42 m. o. h., hvad der giver 17 m.
høide for bakkerne omkring faldet. Øverst i bakken er der lidt
aur og derover noget myr. Selve bakkerne bestaar af ler, og lidt
ovenfor husene kommer der ud vandaarer; her er leret saa blodt,
at en stang kan kjøres tiere meter ned i blødt ler.
Nordostlig for Kyllolaupet ligger Kyllangaardeue, og nær
disse har der gaaet fald, og en plads nær disse gaarde bærer
navn af Kyllofaldet. Paa begge sider af den nordligste
Kyllan-gaard, 53 m. o. h., er der to skaalformede forsænkninger, som
øiensynlig antyder gamle fald. Et fald angives at have gaaet
her for et par hundrede aar siden. Traditionen beretter, at konen
og tjenestepigen gik med, medens manden, som var kirkesanger,
blev reddet, eftersom hau var i kirken, og faldet gik paa en
helligdag (juledag). Der taltes i forbindelse med dette fald om
et opdæmmet vand, og om at Graaelven blev borte i lang tid.
Paa pladsen under Kyllan (Kylloplads), ikke langt fra en
8 — Nordre Trondhjems amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
