Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35(j
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
dog som oftest dækket af meget skogukrudt, som ener, lyng o.s.v.;
derfor er den græsbevoksede flade indskrænket.
Bedre end de nævnte havnegange er lovskogshavnene, og
bedst af disse er de oplændte birkelier. Her er græsset vistnok
ikke tilstede i stor mængde, men det er oftest næringsrigt og
aromatisk, saa sauen soger det ivrig.
Udmærkede fjeldbeiter er der i mange fjeldbygder. I)er er
storre, sammenhængende, skoglose, græsbevoksede fjeldstrækninger,
som uden skade vilde kunne benyttes til sæterbrug og som
havne-gange for smaafæ og slagtekvæg. Mangelen paa brændsel vilde
delvis kunne afhjælpes ved anvendelse af brændtorv, da der i
disse fjeldtrakter mange steder findes brugbare torvmyrer.
Disse store strækninger kunde udnyttes som fjeldbeiter; naar
de nu udnyttes mindre end tidligere, er aarsagerne væsentlig
udviklingen af meieridriften og et mere intensivt brug af hjemmejorden
og tildels ogsaa de høiere arbeidspriser.
Havnegangenes udnyttelse ved kjodkvæg modarbeides derved,
at de ofte ligger temmelig høit og har et ublidt klima. Skal de
udnyttes af storfæ, maa der mange steder opfores fjøs, hvis ikke
dyrene skal lide og sættes tilbage i udvikling. Endelig er der
ingen kjødrace af storfæ i amtet.
Det maa være smaafæet, særlig sauen, som kan udnytte
havnegangene, særlig fjeldhavnegangene. Sauen taaler bedre et
strengere klima, færdes let i fjeldene og samler lettere end koen
det fine, nærende græs mellem stenene. Den kan komme
tidligere i havn og kan gaa i havnen længere udover hosten og kan
saaledes udnytte havnen bedre og længere end storfæet. Vort
storfæ kan være ude høist 4Vä—5 maaneder, sauen kan klare
sig ude i 6 maaneder. Havning er som regel den billigste
fodrings-maade. Sauen tager om vinteren tiltakke med ringere foder end
storfæet.
De aller bedste havnegange er som nævnt der, hvor der er lidet
eller ingen skog, og hvor græs og andre fjeldplanter danner
vegetationen; men ogsaa disse beiter veksler meget efter græsarterne
og den mængde, hvori disse forekommer. Sauen sætter storst
pris paa de finstraaede, kortvoksende planter eller græsarter, og
er disse rigelig tilstede, kan sauen i løbet af sommeren blive
meget fed og opamme et eller to lam, saa disse om høsten kan
have fuldt slagtehuld. Disse fjeldbeiter er det, som for tiden
ikke udnyttes og heller ikke kan komme til at udnyttes, før
saueholdet bliver meget større.
De fleste gaarde i fladbygderne eier imidlertid ikke
sæterrettigheder i fjeldhavnene; men den enkelte gaardbruger med en
mindre sauebesætning og uden sæterrettighed kunde ordne sig
saaledes som i Stavanger amt, hvor man ogsaa ofte har util
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
