Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4(514
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
flødningen vanskelig, fordi tømmeret her gjerne samler sig i større
masser og stuver sig fast.
Der er lenser ved Bjerkan og ved Tangen.
I Hopla eller Moelven vasdrag flødes enkelte aar. Der er
bygget nogle mindre tommerrender i Fossingelven og Hopla.
Af Værdalselvens nedslagsdistrikt antages 31 pct. eller 420 km.8
at være skogdækket.
Det største skogareal ligger i Værdalen; her er mest gran,
mindre furu og en del birkeskog. Hvor skogen ligger gunstig
til, er den væksterlig, men hvor den er udsat for vind og ligger
høiere, bliver deu tynd.
Her er flødet gjennemsnitlig aarlig i 1886—90 3 100 tylvter
tømmer (5 m. 31 cm.) og 2 000 tylvter smaalast, tilsammen
beregnet til ca. 20 000 m.3
Den samlede hugst antages i disse aar at være: til floduing
20 000 m.3, til forbrug 38 500 m.3, samlet hugst 58 500 m.3
hvilket giver 1.40 m.3 t-ræ pr. ha. eller 4.4 kubikfod pr. maal.
Der flødedes i 1905 4 436 tylvter.
Flødningen i Værdalselven finder sted gjennem hele vasdraget
og foregaar gjerne paa den maade, at alt det i de øvre egne
hugne tømmer flødes samme aar, det hugges, til lensen ved
Brattaasen, hvor det dels bliver liggende i elven, dels optages paa
land vinteren over for næste aar at gaa videre til Værdalsoren.
Ovenfor Brattaasen binder tømmeret sig ofte i Sveuslunfoss,
Fagerlifosserne og Kloftafosserne, og her er brotningen forbunden
med mere arbeide og besvær end nedenfor lensen.
Elvebredderne er nedenfor Brattaasen noksaa rene, og elven
nedenfor Brattaasen er i det hele taget lettere flødbar end
ovenfor.
For flødningen er der i Værdalselven dam for Værravatn og
Insvatn, desuden er der forbygninger og lenser. Flødningen kan
forbedres, og elveløbene renses. I den nedre del er de store
sandører til ulempe for flødningen.
Af Figgas eller Leksdalselvens nedslagsdistrikt antages 46 pct.
eller 130 km.2 at være skogdækket.
Her flødedes i 1886—90 aarlig 475 tylvter (5 m 17 cm.)
beregnet til 860 m.3
Der antages hugget til flodning 860 ni.3, til forbrug 9 800 m.3,
tilsammen 10 660 m.3, hvilket giver 0.82 ru.3 pr. ha. eller
2.6 kubikfod pr. maal.
Af Byelvens og Ognas samlede nedslagsdistrikt antages 38 pct.
eller 805 km.2 at være skogdækket. Skogen er tildels frodig, men
er i hoiderne forkroblet. Her er flødet i 1886—90 aarlig 3 534
tylvter beregnet til 8 000 m.3
Den samlede hugst er anslaaet: til flodning 8 000 m.3,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
