Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8lJ8
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Bruno (1006—1029), 1 Magdeburgermynt, 1 efterligning deraf og
lidt yngre, 2 saakaldte «Nachmiinzen», 1 Weudenpfennig og 3
Adelheidsmynter, hvilke sidste vistnok er slagne et eller andet
sted i Sachsen i tiden imellem 991—95, da Adelheid førte
for-mynderregjeringen, for Otto III endnu var blevet myndig. Den
kufiske mynt er præget omkring aar 970, og den svenske nogle
aar efter aar 1000.
Et saadant større fund maa vistnok antages at være nedlagt
som en skat, der skulde gjemmes.
Det nærværende fund maa antages nedlagt nærmest før eller
kort efter 1020, eller engang under Olav den helliges regjeringstid.
De kufiske mynter er præget adskillig tidligere (1 i første halvdel
af 10de aarhundrede, 1 omkring 970 og 1 usikker). Bortseet fra
disse er den ældste den, som tillægges Otto I (936—73), ingen
kan være yngre end 1030.
De sidst fundne 22 mynter bestyrker i det væsentlige dette
resultat.
De nær findestedet liggende gaarde, som Vist, Landstad og
Sand, har været bebygget længe før denne tid, skatten har maaske
tilhørt en beboer af en af disse gaarde. Man kunde tænke paa
Knut den mægtiges bestikkelser og at antage, at eieren har villet
skjule de modtagne penge. Det er ogsaa muligt, at fundet kan
have staaet i forbindelse med de begivenheder, der ledede til
slaget ved Stiklestad, eller med selve slaget og i saa fald være
nedlagt omtrent paa samme tid, som slaget faudt sted. Mod en
saa sen nedlæggelse som 1030 taler, at fundet ikke indeholder
nogen mynt præget af kong Knut.
Den første fundne kufiske mynt er en halv dirhem
(sølvmynt), meget slidt, saa at indskriften er næsten ulæselig. Prof.
I. l’. Broch, der har undersøgt mynten, erklærer det for vanskeligt
at bestemme, om den er abbasidisk eller samanidisk, men tror,
at den i förste fald maa være slagen mellem 200—299 H., o: 815
—912 e. Kr , i sidste fald mellem 280—299 H., o: 893—912 e. Kr.
Den sidst fundne kufiske mynt er meget sjelden og ikke
tidligere fundet hverken her i landet eller i Sverige.
Paa første felt staar: der er ingen gud uden Allah alene,
der er ikke hans lige, Bisutun ibn Wasjmagir». Paa audet felt
staar: «Til Allah! Muhammed er Guds sendebud. al-Muti ’lillåh
Ruknu-d-daula Abu Ali Buwaik (Bujah)».
Bisutun, søn af Wasjmagir, som nævnes i det første felt,
regjerede i Tabaristan (landskab i det nordlige Persien og
til-grændsende egne 356—366 efter Hedsjra(=ca. 967—976 efter Kr.).
1 det andet felt nævnes kalifen Muti ’lillåh, hvis regjeringstid
falder mellem 334—363 Hedsj. (= ca. 946—974 efter Kr.).
Under hans navn staar navnet paa hans major domus (Amir al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
