Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIE.
97.3
Fra aaret 1870, da det Sverdrup-Jaabækske forbund sluttedes,
støttede amtets vælgere og dets repræsentanter mere og mere
bestemt venstrepartiet.
Neppe i noget amt var interessen for de politiske
begivenheder mere levende end i Nordre Trondhjems amt, hvor den
allerstørste del af befolkningen sluttede sig bestemt til venstres
politik med valgprogram: Udvidelse af stemmeretten og
gjennemførelse af grundlovsforslaget om statsraadernes deltagelse i
storthingets forhandlinger.
Kongemagtens fordring paa et absolut veto formede sig for
folkebevidstheden som et angreb paa det norske folks husbondsret
i sit eget land. Striden blev bitrere og bitrere og greb ind i alle
forhold, i amtsthing som i det private liv.
Et eksempel blandt mange kan anføres. Da regjeringen
havde negtet at udbetale af det til folkevæbningssamlagene
bevilgede beløb, androg i 1882 Indtrondelagens og Namdalens
folke-væbningssamlag om et rentefrit laan paa 1 000 kr., til de af
storthinget bevilgede midler blev udbetalt.
Budgetkomiteen paa amtsthinget indstillede paa, at der
bevilgedes af amtskommunens midler til skyttersagens fremme inden
amtet som rentefrit laan 1000 kr. saaledes, at laauet
tilbagebetales, naar storthingsbevilgningen til samlaget blev udredet.
Amtmand Smith udtalte, at han misbilligede indstillingen,
baade dens præmisser og dens konklusion. Til saadan bevilgning
havde amtsformandskabet ingen lovlig adgang, og beslutningen vikle
ikke være til amtskommunens tarv.
Amtmanden udtalte, at han vilde benytte sig af sin ret til
ikke at approbere bevilgningen.
Indstillingen vedtoges med 22 mod 5 stemmer.
Amtmanden negtede at approbere denne beslutning, da den
ikke kunde ansees som sigtende til amtskommunens tarv.
Næste aar havde 22 herredsstyrer erklæret sig enig i
amtsformandskabets beslutning, o sluttede sig til amtmandens forslag.
Beslutningen gjentoges uforandret af amtsthinget med 22
mod 5 stemmer.
Amtmanden negtede fremdeles at tage beslutningen tilfølge.
Efter forslag af ritmester, senere statsraad P. Holst besluttede
amtsthinget, at denne dissens mellem amtmanden og
amtsformandskabet skulde afgjøres ved domstolene, og
amtsformandskabet bevilgede de fornødne midler af amtskassen til at anlægge
sag mod amtmanden.
Forslaget blev vedtaget med 22 mod de samme 5 stemmer.
Man mente, at amtmanden gjorde fordring paa et absolut
veto, som amtsthinget ikke vilde indrømme ham.
Beslutningen blev fattet den 21de juni 1883, omtrent en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
