Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
NORDRE TRONDHJEMS AMT.
varer og heste. Man regnede omkring 1815, at der aarlig bragtes
3 500 læs til Levanger og 4 000 tilbage derfra, naar ikke slet
føre hindrede reiserne. Siden tiltog handelsforbindelsen med
Sverige paa denne vei.
Handelen med de nærmeste svenske distrikter var den
væsentlige aarsag til, at stedet i 1836 flk kjøbstadsrettigheder.
Men denne handel begyndte allerede omkring 1860 at undergaa
forandring, idet jemtlændingernes handel tog andre veie,
efterhaanden som veiene og kommunikationerne udvikledes.
Hvis den nordenfjeldske jernbaneforbindelse med Sverige var
lagt om Levanger og Værdalen, vilde byens handel med Sverige
taget opsving, men da denne handel allerede før jernbanen toges
i brug, var gaaet betydelig tilbage, voldte jernbanen til
Trondhjem ikke byen saa stort tab, som man antog, om det end havde
nogen indflydelse i denne retning. Byen har beholdt
handelsomsætningen med sit opland af frugtbare og vel befolkede bygder.
Levanger har flere gange været hjemsøgt af ildebrande.
10 aar efterat byen flk kjøbstadsprivilegier, blev den i 1846
hjemsøgt af en voldsom ildebrand, hvorved 110 huse brændte.
Kirken blev reddet, men der stod kun 23 huse tilbage.
Den næste store brand indtraf 10de december 1877. Da
blev ogsaa næsten hele byen lagt i aske. Ogsaa denne gang stod
23 huse igjen. Ilden begyndte under markedet og udbredte sig
hurtig i tre retninger. Telegrafkontoret, posthus, raadhus og
apothek strøg med, medens amtsdistriktsfængslet reddedes.
Denne ildsvaade i 1877 satte byen tilbage, men ikke i den
grad, som man kunde tro. Ved assurancer og ved rigelige gaver
blev en væsentlig del af tabene dækkede, og handelsomsætningen
kom igjen omtrent i sin sædvanlige gang.
Levanger kommune blev omkring 1886 eier af byens grund
for en kjøbesum af 70 000 kr. Den ubebyggede del af samme,
som da udgjorde ca. 2 333 ar, blev i større og mindre parceller
bygslet eller bortleiet navnlig til den mindre bemidlede del af
befolkningen.
I sommeren 1890 anlagdes et telefonnet, der bragte byen i
forbindelse med de tilstødende landdistrikter samt Værdalen.
Klæbu seminar flyttedes til byen i 1892, hvorved kjøbstaden,
der i 1890 tællede 902 indvaanere, flk et tillæg i folkemængden
af henved 100 mennesker.
26de mai 1897 brændte fire femtedele af Levanger fra kl. 10
formiddag til kl. 7 aften. Ilden kom op i et udhus søndenfor
Torvet. Næsten alle huse og sjøboder østenfor kirken brændte.
Kirken, seminaret, distriktsfængslet, toldboden og telegraf sta ti onen
brændte. Middelskolen, meieriet, apotheket, sparebanken,
sygehuset og ridehuset stod igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
