Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆRDALEN HERRED.
291
Kong
Olaf Haraldsson
kaldet det hellige
som faldt i Slaget ved Stiklestad
den 29de Juli 1030.
En ager vest for Vestre Stiklestad benævnes «Slagageren»,
tildels ogsaa «Øikvolden».
Indtil reformationen laa Stiklestadgaardene til Trondhjems
erkebispestol, hvorefter de blev statens eiendom. I slutningen af
det 16de aarhundrede var en af gaardene fogedgaard.
Paa Nordre Stiklestad er født Oluf Rygh, historiker,
oldforsker og filolog, den 5te september 1833, død paa Ulefoss den
19de august 1899. Da professor P. A. Munch i 1859 opholdt sig
i Rom, begyndte O. Rygh sin lærervirksomhed i Kristiania, hvilken
han fortsatte i 40 aar. Efter Munchs død i 1863 blev han
professor i historie og i 1875 professor i nordisk arkæologi og
bestyrer af oldsamlingen, og i hans tid øgedes samlingen fra 2 800
til 20 000 oldsager. De opgaver, som findes i disse
amtsbeskri-velser, støtter sig for den væsentligste del til professor Ryghs
hovedkatalog. Han ledede udgravningen af det først fundne
vikingefartøi, Tunebaaden i Smaalenene, og det senere fundne
Gokstadskib lykkedes det ham at restaurere og opstille.
Flere af Ryghs arkæologiske afhandlinger er af grundlæggende
betydning, saaledes hans arbeider over den ældre jernalder, den
yngre jernalder, den arktiske stenaldergruppe og helleristningerne.
Hans største arkæologiske arbeide er «Norske Oldsager», der udkom
i 1880—85.
Et helt kjæmpearbeide er hans verk over de norske
gaard-navne, af hvilket der offentliggjordes af Rygh gaardnavue i
Smaalenene, Akershus og Hedemarken, ligesom «Norske Elvenavne» og
«Gamle Personnavne i Norske Stedsnavne» er udgivne af O. Rygh,
men der foreligger fra ham undersøgelser over samtlige
gaard-navne i hele landet, og udgivelsen af disse undersøgelser
fortsættes af hans broder K. Rygh og andre. De mange gaardnavne,
som anføres i disse amtsbeskrivelser, er for den aller væsentligste
del en forkortet gjengivelse af Ryghs undersøgelser.
Forbregd, skrives ogsaa Forbrigt. Navnet maa være et
hun-kjønsord, dannet af forbrekkr, heldende, gaaende nedover bakke,
altsaa sigtende til beliggenhed i sterkt skraanende terræn.
Gaarden ligger øverst i en li under et bråt fjeld. Gaards-nr. 37,
brugs-nr. 1, har skyld 20.52 mark. Udsæd: 3 hl. byg, 14 hl.
havre, 19.5 hl. poteter, 10 maal til turnips. Husdyr: 5 heste,
13 storfæ, 13 faar, 15 svin og 30 høns. Redskaber: 1
slaa-maskine, 1 slaa- og meiemaskine, 1 hesterive og 4 kjærrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
