Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNAASEN HER HED.
625
Fra yngre jernalder er oldfund i Snaasen herred fra Henveg,
tveegget sværd, fra Sandnes, spænde af bronce, fra Krosgaarden
og fra Gran spænder og sværd.
Paa Jørstad har der været mange gravhauge. I 1835
stod der en over 2 m. høi bautasten paa en haug vestenfor
gaarden.
Gravhauge har der været paa Finaas, paa Brede, paa Gran,
paa Sandnes, paa Svarva, paa Vinje, paa Nordre Henveg, paa Skavlan,
paa Almmo og paa Rygvold.
Befæstninger. Passer i Imsdalen i Snaasen har været
befæstet. Imsdalen er i den nedre del snever, før den ved gaarden
Brede munder ud paa sletterne i Snaasens Vestbygd; den danner
et defilé paa 2 å 3 km.s længde, naar gaarden Gifstad er
passeret. Paa denne strækning laa veien da som nu paa elvens
østside, hvor fjeldskraaningerne er mere tilgjængelige, Ved
defi-léets østlige del blev under Fredrik IV anlagt 2 skandser; de er
senere oftest benævnt de Snaasenske passer. De var oftere
besatte som positioner, som det synes til liden nytte. Svenskerne,
der rykkede ind, blev ikke standsede. Til skandsernes
flankebedækning anvendtes forhugninger. Allerede paa Schønings tid
var skandserne forfaldne, men endnu i 1860 var der levninger
af dem oppe i bjergskraaningerne ovenfor den gamle ridevei, som
paa den katolske tid førte fra Vestbygden op til Imsdalens gamle
kirkested Megaarden. Passerne var besatte i 1718.
Den eneste antydning til skandse er nu en liden forhøining,
som sees i terrænet lige ved veien syd for Nordre Gifstad.
Paa Gavlmyren øst for Rensjøen og ved Kringla, bielv til
Imsa, findes levninger af en skandse. Denne skandse er 5-sidet
med en kortere frontlinje lige bag etpar smaa vandpytter, omgivet
af blød myr. Den danner med de andre linjer 2 udadgaaende
og 2 indadgaaende vinkler.
Skandsens høire flanke er støttet til Kringla, hvis venstre
bred er ganske bråt; venstre flanke er støttet til skogen, hvor
terrænet ogsaa begynder at hæve sig. Skandsens udstrækning i
øst og vest er ca. 160 å 170 m.
Svenskerne har gjentagne gange gjort indfald i Snaasen. I
1613 brændte de Snaasen kirke. I 1718 under den store
nordiske krig kom Peter Långström ind i Snaasen i juli maaned,
og i december maaned oberstløitnant Peter Jung, som drog til
Sparbu. I 1813 synes ogsaa svenske afdelinger at have været i
Imsdalen i Snaasen.
Snaasen kirke er en halvkorskirke af sten, med 600
siddepladse.
40 — Nordre Trondhjems amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
