- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
726

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

726

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

af Ilte september 1858 bestemtes kirkestedet at skulle være
Smediehaugen, 150 alen fra den gamle tomt. Den nye kirke,
der indviedes 5te september 1860, er en langkirke af træ med
250 siddepladse.

RaumastaÖa kirkja er rimeligvis dens gamle navn, ialfald kaldes
bygden 1543 Raumstadz sokn efter kirkestedet.

Fra middelalderen er bevaret i Trondhjems samling et
alter-skab med fløidøre. Dets midtparti fremstiller madonna, St. Olav
og en biskop. Det mærkeligste stykke herfra er et vægtapet eller
alterklæde med fremstillinger af madonna, de hellige 3 konger m. m.
Det er rødbrunt, figurerne derimod er indvævet med hvid og grøn
traad; det angives at skulle være fra ca. 1200 eller 13de
aarhundrede.

Paa Viken i Hølandet sogn skal i ældre tid have staaet et
kapel eller en kirke, hvoraf ruiner sees nedenfor gaarden. Dette
beretter Kraft VI 202 med Schøning som kilde.

Veie. Hovedveie er der ikke i Hølandet herred.

Rodelagt kjørevei fra Overhallen herred kommer ind paa
Eidsvatns østside, følger dette vands bred og derefter
Grungstad-vatns østside, hvorpaa den passerer Søraaen ved Mør kved, gaar
derefter paa elvens vestside over Hølandet kirke til Øievatns
sydende, hvor den gaar over elven til gaarden Flaatt. Veiens
bredde er 3.5 m., med undtagelse af paa de steder ved
Eidsvatn og Grungstadvatn, hvor den er indsprængt i fjeldet, da
den her kun er 2.5 m. Veidækket er godt, og veien har i det
hele taget moderate stigninger.

Broen ved Mørkved er en 25 m. lang træbro, bygget paa.
stenkar; den holdes i god stand.

Broen ved Flaatt er en solid mastebro paa gode stenkar.

Den rodelagte kjørevei fortsætter fra Flaatt som kjørbar vei
langs Øievatns østbred til Oie, hvorfra den som kavlevei
fortsætter til Rosendal over Bjørlien og Meidalen og derfra som
kjørbar vei langs Rosendalselven ind i Foldereid herred.

Der er flere kortere, kjørbare gaardveie

Rideveie eller fodstier i Hølandet herred er: ,

Fra Bjørlien ved Øievatns nordende gaar sti over Bjørli sæter
og Meidalen sæter; den fortsætter over fjeldet ind i Kolvereid
herred til gaarden Mjøsundvatn. Den er vanskelig farbar med
kløv og er ikke opvardet.

Fra gaarden Hognes ved Øievatn fører en sti til Hognes sæter
og derfra sydvestlig til Skrøvdalen, hvor den forener sig med en
sti, som fra Almaasgaardene fører over Almaassætrene; stien fører
saa videre ned gjennem Skrøvdalen til gaarden Skrøvstad i
Fosnes herred.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free