- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVII. Nordre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
834

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

834

’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.

gaar ud i en vik af Salsvatn. Elvenavnet maa afledes af hçnd,
haand. Gaards-nr. 63, brugs-nr. 1, har skyld 5.25 mark.

Hende, gaards-nr. 63, bmgs-nr. 2, har skyld 5.25 mark.

Gamle gaard navne i Fosnes herred:

Hovik. I viken udenfor gaarden ligger en høi ø, Hoøen.
O. Bygh formoder, at gaardens navn er dannet af øens, men
saaledes, at gaardnavnet istedenfor at blive sammensat med ønavnet
(Höøyjarvik) kun har laant det 1ste led af dette, altsaa Hövtk.

Survik med Alte-Løvøen. Navnet har i den senere tid været
skrevet Sørviken. Man kunde formode, at 1ste led var saurr,
smuds. Da vik saa ofte sammensættes med et elvenavn, kunde
man formode, at et saadant ogsaa her ligger i det 1ste led, idet
man kunde antage, at der har været et elvenavn Sum. Der gaar
en større bæk ud forbi gaarden. Løvøen er et meget hyppigt
navn, som vel altid sigter til rig vækst af løvskog. Tillægget
Alte- maa sigte til, at den tidligere har hørt under gaarden Alte.

Beisvaag kunde muligens oprindelig være Beitisvågr, saa at
Beitir kunde være det oprindelige navn paa vaagen.

Kalklauv er maaske oprindelig Kaldciklauf, af adjektivet kaldr,
kold, og klauf, trang kløft, dybt skar. Der gaar herfra et skar
over til Beisvaag.

Strømmen ligger ved en kort strøm mellem et lidet vand og
fjorden.

Aarvik. 1ste led kunde være år, genitiv af å, aa, skjønt den
bæk, som ved gaarden gaar ud i viken, er temmelig liden.

Skorstad. Gaardene ligger ved hver sin lille elv, og den
rimeligste forklaring kan være at søge et elvenavn i 1ste led.
Dette kunde efter gaardnavnets ældste form være Skçr, genitiv
Skarar.

Aarnes. Gaarden ligger ved en bæk, som er ubetydelig.
Gaardnavnet kan maaske være oprindelig Arnes, sammensat med
år, genitiv af å. Aarnes kan ogsaa komme af Aranes, af ari, ørn.

Øien ligger paa en slette ved fjorden ved udløbet af en bæk.

Haakilan. Sidste led er kiil, smal, dybt indtrængende vik.
Gaarden ligger ved en saadan vik. 1ste led er maaske
fiskenavnet haa (acanthias vulgaris). Ogsaa paa Hoddøen paa sydsiden
af Namsen er der efter kartet en vik, som heder Haakjilen.

Vindset. Den oprindelige form kunde være Vindsetr. af vindr.
vind, med betydning af et veirhaardt sted, eller Vindusetr, af
elvenavnet Vindu, og der kunde endnu tænkes andre former.

Otterøen. Gaarden ligger midt paa det sydlige af de to eid,
som danner indsnevringer paa den store ø Otterøen, som deler
Namsenfjorden i Sør-Namsen og Nord-Namsen; det maa antages,
at det er et oprindeligt navn paa øen, som er gaaet over paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:48:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/17-2/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free