Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
’ NORDRE TRONDHJEMS AMT.
Fastlandet mellem Fol den f jord og Sørsalten er den
ytre del af den store halvø med sydvestlig retning mellem Indre
Foldenfjord paa sydsiden og Aarsetfjorden, Lekafjorden og
Nærøfjorden paa nordsiden.
I Nærø herred deler halvøen sig i to; den sydlige, 15 km. lange
halvø, er smal og gaar langs Foldenfjorden og er i nord
begrændset af Arnøfjorden, der inderst benævnes Valvaagen; den
anden halvø, henved 7 km. bred, gaar vestlig i 9 km.s længde
fra herredsgrændsen, i nord begrændset af Sørsalten og i vest af
fjordstrækningen øst for Nærø og Marø.
Den sydlige halvø er i den østlige del lav, med
bakke-skraaninger indtil Laugvaagen.
Laugvalen eller, som den ogsaa, kaldes, Lillevalen ligger
mellem Arnøfjorden og Laugvaagen, der skjærer sig ind fra
Foldenfjorden paa den østre side. Vestlig paa den sydlige
halvø er der en hel del toppe, skilte ved skar eller sadler. Fra
fjeldsiderne er der bakkeskraaninger til begge halvøens
strandsider, og der er en nogenlunde jevnt fordelt bebygning med
gaarde og pladse.
Toppe fra øst til vest er her: Torlandskleppen, 126 m. høi,
der falder steilt mod kysten, Hundhammeren, trigonometrisk punkt,
226 m. o. h., er ved et skar skilt fra den kort østfor liggende
Vikatind, 191 m. høi.
Fra Hundhammeren gaar en smal ryg vestover over en række
toppe, som Klungsetfjeld og Stenfjeld, hvis syd vestligste top er
201 m. høi. Denne ryg gaar omtrent efter halvøens midte og
falder temmelig bråt af til begge sider.
Vest for Stenfjeld ligger Abeltua, 161 m., og Flaugfjeld,
105 m. høit. Den øverste del af fjeldene er nøgne eller sparsomt
bevokset med mos; skraaningerne har løvskog og endel furu.
Den nordre halvø har mange fjeldklumper og knatter, der
stikker op af myrflader faa meter over havfladen.
Høgfjeldet i den nordøstlige del er 263 m. høit, danner med
Mulstadfjeld i Kolvereid herred en ryg med bratte skraaninger.
Dette fjeld er saagodtsom helt nøgent.
Skillingstadfjeld, 195 m., Meengfjeld, 134 m., og Baklifjeldet,
116 m., ligger paa én ryg, omend skilte ved skar; de to sidste
fjelde har liden furuskog.
Valskifttind, 199 m., og Vaslifjeld, 237 m., ligger paa grændsen
mod Kolvereid herred, og sydvest for disse følger Bjørndals fjeld,
181 m.; der er bråt nordover mod Rotvikbotn, slakere sydover
mod Storvalvatn og de vest for dette liggende myrer. Topfladerne
er ganske bare, paa den sydøstre skraaning er der endel furu.
Ravntind, 149 m., med Varølaangen, 140 m., ligger længer syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
