- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
54

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

ninger og henover alle fremspring, saa langt dette steile
forbjerg naar.

Knnna er en halvø og hænger kun ved en flad landtunge,
Kunnavalen, sammen med fastlandet; den er ikke mere end
300 m. bred. Det er for længe siden foreslaaet at grave en
kanal gjennem Kunnavalen, da Kunna er vanskelig at passere
for seilfartoier. Grunden paa Kunnavalen og i bugten nordenfor
er fin sand, der tildels optræder som flyvesand. Kanalen vilde
blive vanskelig at vedligeholde.

Hele fjeldrækken langs kysten i Gildeskaal fra Kunna over
Finneskua, 495 m., Mærratind, 806 ni., Høgnakken, 1 045 m., viser
lag i tykke baand, som Leopold von Buch omtaler dem, og samme
tilsyneladende enkle bygning viser fjeldene helt op mod
Sandhornet, 994 m. Foran ligger fladere land og fladere øer. som
Arnøerne og Fleinvær, men Fugløen derimod er hoit land, op til
766 m. o. h., og ligesaa fjeldene paa fastlandet. Flyvesand sees
paa ostsiden af Fuglo.

Den o, hvorpaa Sandhornet ligger, Sandhornøen, er skilt fra
fastlandet ved Mor sdalsfjorden, som gaar mod syd, og saa bøier
fjorden rundt og fortsætter i Holmsandsfjord eller Sørfjord og i
Nordfjord. Mellem disse fjorde sætter den mærkelige Beierfjord
ind mod øst.

Beierfjorclen er smal, med nogne, graa fjeldvægge. Et par
steder kniber fjorden sig sammen til sund, saaledes i Kroksund
og i Færrissund; her er talrige jættegryder paa bredderne. Ind
imod Tvervik bliver omgivelserne større. Opover elven i
Beier-dalen er der vakkert, f. eks. ved SoløL Den brede strøm med
sjøfugle flyder rolig, og lierne er frodige og lovklædte.

Seglet eller det mægtige Seilfjeld ligger inderst ved fjordens
ende og dalens begyndelse; det har sit navn efter et stenras,
der tegner sig paa den sorte fjeldvæg som et uhyre seil.

Ved gaarden Storjord, der ligger over Beierelven, paa en af
de mange terrasser, er der en liden tverelv, hvor der i leren
er fundet mergelboller med skeletter af fiske, som tilhorer havet,
lodde og torsk.

Beierdalen og dens sidedal, Graataadalen, forer op mod
bræer nordlig ved Svartisen, og fra bræerne kommer talrige smaa
elve, som forsvinder i jorden eller springer frem af denne.
Graataadalen har flere underjordiske elve med huler.

Nordenfor Gildeskaal og Beieren herreder ligger Bodin herred
paa begge sider af Saltenfjorden. Saltenfjorden kniber sig
sammen til tre strømme; den ene er den bekjendte, smale Saltstrøni.
hvor strømmen er saa stærk, at dampskibene maa passe noie
paa at benytte ledigheden ved overgangen mellem ebbe og flod;
indenfor strømmen ligger den brede Skjerstadfjord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free