- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
74

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

NORDLANDS AMT.

Til Borge herred horer en masse smaaøer, saaledes er
udenfor sydkysten af Valberg anneks fjorden opfyldt af talrige
smaaøer, af hvilke Skokkelv i køerne er vigtige som fiskevær. Omtrent 4.5
km. sydlig for Valberg kirke ligger midt ude i fjorden Valbergflesa.
hvis meridian kan ansees som skille mellem Østlofoten og Vestlofoten.

Paa herredets nordside ligger ogsaa talrige øer, holmer, skjær
og boer. De største øer her er Borgevær og Sandøen.

Paa den sydøstre side af Vestvaagø ligger fra vest mod øst
en række fiskevær: Balstad. Mortsund, Ure. Steine og Stamsund.
Ogsaa paa udsiden er der vigtige fiskevær, som Eggum og Borgvær.

Gimsø, gammelt navn Gimista, er skilt fra Vestvaagø ved
Sundklakstrømmen. Den skilles fra Østvaago ved Gimsøstrømmen.
Øen er 46.5 km.2 stor.

Gimsø har en eiendommelig konfiguration, et fladt parti i
midten, optaget af myr, og saa ligger der en mindre
fjeldstrækning i den nordre del og en større i den sondre. Øen er saaledes
naturlig delt i tre dele.

Hoven. 371 m hoi, ligger noksaa isoleret paa Gimsøens nordre
del. Sydlig følger saa en lav myrstrækning, Gimsømyren, hele
18 km.2 stor, strækkende sig tvers over hele øen fra vest til øst;
kun en ringe del af samme er dyrket.

Gimsøens sydlige del optages af Bar strandtinderne, en smal
ryg med siderygge; den hoieste top naar 762 m. o. h.

Den hoieste af Barstrandtinderne ansees for ubestigelig, og
eggene nordover til henimod Persatinden samt Orneryggen er ikke
farbar, ligesaa den største del af ryggen mellem Persatinden og
Sandsmanden. Paa vestsiden af Sandsmanden er der fuldt af
løse stene og klippestykker, og bestigningen fra den kant er ikke
uden fare.

Østenfor Vestvaago og østenfor Gimsø, adskilt fra disse øer
ved Gimsøstrømmen, ligger den store Ostvaagø.

Østvaagø, som tilhører herrederne Vaagan, Gimsø og Hadsel,
er 521.5 km.2 Ved de dybt indgaaende fjorde, Ostnesfjord fra
syd og Higravsfjord fra nord, samt det låve Higravseid er øen delt.

Det vides ikke, om Østvaagø i gammel tid havde noget
særskilt navn ; hvor Aslak Bolt regner op nogle gaarde paa
nordsiden og østsiden af oen, sætter han i overskriften : a foxstrandh
(Foxstrçnd). Endnu kaldes den nordlige del af øen, som hører
til Hadsel, Strandene.

Hos Aslak Bolt staar Foxstrçnd først anfort som overskrift
over et afsnit og dernæst som nærmere stedsbetegnelse for to
under dette afsnit opregnede gaarde. Af de 16 i dette afsnit
opregnede gaarde ligger omtrent halvdelen paa nordsiden af
Østvaago, de øvrige i dens ostlige og sydøstlige del i Raftsundet og
Østnesfjorden, men ogsaa tre paa store og lille Molla og en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free