- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
140

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11(1

NORDLANDS AMT.

gjel og høie tinder, hvor sneen kan ligge over fra aar til andet.
Paa Nordfjordtind (Fagertind) var der sne hele sommeren 1903.

I Ledingen herred er to bræer paa Skjæringslagtind og
Kraak-tind. 0.97 km.3

Bræer i Tysfjorden. Den største af Tysfj ordens bræer er
Geccicokbræen, som ligger paa østskr a aningen af Geccicok. Efter
hvad finnerne beretter, er den 10 km. lang og kanske 2—3 km.
bred. Den sender en stor tunge ned i en dal paa sydsiden af
den sondre Geccicoktind.

Paa skraaningen af Fonntind ned imod Østerdalen, som gaar
op imod ost fra Straumen i Indre Tysfjord, ligger ogsaa temmelig
betydelige bræer. Flere bræer er der ogsaa mellem de tinder,
der grupperer sig om Præsttind mellem Stedfjordbotn og Indre
Tysfjord. Paa østsiden af Isfjeld nord for Fonntind ligger en
stor bræ, som gaar mod øst ned imod Gjeitvatn. I Leirelvdalen
i Musken findes et par botnbræer. I den inderste ende af denne
dal ligger en saadan mellem Stoalakeokka og Smailevag-oaivve. En
anden ligger i en botn nær den takkede eg af Habakcokka paa
nordøstsiden af dalen.

Bræer i Evenes. Foruden Frostisen og Mæraftesfjeldbræen, der
strækker sig ind i Evenes herred, og som er omtalt under
Ankenes, er der en botnbræ paa østskraaningen af Snegropa; botnen
vender mod sydøst. En stor brætunge skyder sig ogsaa ned
mod Eiterdalen mellem Tverfjeldtinderne paa vestsiden af Raanvatn.

Frosiisen i Ankenes er befaret og beskrevet af cand. real.
Adolf Hoel i 1906.

Landet mellem Ofotfjorden i nord, Tysfjorden i vest og
rigsgrændsen i sydøst er daarlig kjendt; efter de ældre karter
er her en stor bræ, som kaldtes Frostisen.

Paa disse ældre karter er den store bræ syd for Ofotfjorden
afsat omtrent i pæreform med den smale ende vendt mod nord,
vest for den sydlige del af Skjomenfjord. Den sydøstlige ende
af bræen ligger paa karterne vest for den store svenske indsjø
Sitasjavrre lige ved grændsen, den sydvestlige del 6 km. ost
for den inderste gren af Tysfjorden. Udstrækningen fra nordost
til sydvest er efter karterne vel 25 km., og den største bredde
fra øst til vest er 18 km.; fladeindholdet skulde da være ca.
200 km.2, og det blev efter dette en meget betydelig bræ, efter
Svartisen, 489 km.2 stor, den største i det nordlige Norge. En arm af
denne bræ styrter som en faldjøkel ned mod Skjomenfjorden ved
gaarden Frostis. Denne faldjøkel er en af Nordlands storste
Seværdigheder; isen ramler fra 1 000 m.s hoide ned i sjøen.
Ellers var Frostisen ukjendt indtil cand. real. Adolf Hoel reiste
over denne bræ og omgivelser.

Den 20de juli 1906 laa sneen 2— 3 m. hoi over al bræis i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free