Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
bjerget Kunna, skjønt skiferbergarterne her paa mange steder
gaar ud til havet og optræder i øerne og halvøerne. Ligesaa har
granit stor udbredelse i den indre del af Søndre Helgeland og
Nordre Helgeland. I Salten fogderis nordre del danner denne
bergart ogsaa store dele af landet i fjordene, som Folden,
Sag-fjord og Tysfjord.
Stribet granit eller gneisgranit optræder ofte; saaledes i Vefsen,
Velfjorden og Bindalen samt et stort felt i den nordre del af amtet,
i Hammere, Tysfjorden og Ofoten. Graniterne er dels rodlige, dels
lysegraa og dels porfyrgranit. Graniten er ofte lys, hvid eller
hvidgraa yngre granit.
En næsten hvid liatrongranit er almindelig udbredt i
Nordlands amt; den har ofte to slags glimmer, sort og lys, ofte har
den porfyrstruktur. Inden det store granitfelt paa nordsiden af
Velfjorden er der o—6 cm. lange feldspatkrystaller. Foruden den
yngre, hvide granit er der paa halvøen mellem Kjellafjorden i
Bindalen og Lekafjorden nordover til Torghatten en ældre, rød granit,
som er den ytterste udløber mod nord af grundfjeldet og graniten
langs kystranden af Trondhjems stift.
Graniten hæver sig ofte i høie fjelde over omgivelserne. Sydlig
i amtet i Bindalen bestaar Heilhornet af granit og naar langt ude
mod kysten en høide af 1 063 m. Graniten i de Syv søstre naar
over 1000 m.; rundt om er der kalksten og glimmerskifere, og
landet, der bestaar af disse bergarter, er lavere.
Fjeldene paa Vega bestaar af granit og naar en høide af
732 og 797 m. Graniten i Svenningdalen og Reinfjeldet hæver sig
over gneis og skifere med kalklag.
Gabbro og gabbroen nærstaaende bergarter har stor udbredelse
i Nordland, fremfor alt i Lofoten og den sydlige del af
Vesteraalen. Det vilde og forrevne land med tinder og horn i Lofoten
og Vesteraalen var tidligere betragtet som et gneisland og
granit-land, og som saadant er det afsat paa den geologiske
undersøgelses kart.
Det er gabbrobergarterne og de nærstaaende labradorstene,
som i Lofoten topper sig op i Vaagekallen. Store og Lille Molla.
de bekjendte tinder omkring Raftsundet, de høie fjelde omkring
Higravsfjord; ogsaa paa dele af Hinnøen, hvor Møisadlen naar den
største høide i fogderiet, er der gabbro i lavere niveauer ialfald.
Paa Langøen er tinderne og den forrevne kyst mod havet gabbro,
saa at gabbro med granit er stenene i Lofoten og Vesteraalen.
Paa fastlandet forekommer gabbro paa mange steder i
Vel-fjorden, Vefsen, Beieren. omkring Siditelma og i Ofoten. Ogsaa
mindre gabbrofelter optræder paa mange steder.
Mindre felter af serpentin, der er mer eller mindre omdannet
olivinsten, forekommer mange steder, saaledes i Bindalen, Vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
